Tak til
 






  
05/05 2023

Fodbold – Danmarksserien herrer: De spildte muligheders kamp

Grenaa IF forspildte en gylden mulighed for at distancere sig fra nedrykningsfare i Danmarksserien, da holdet søndag på hjemmebane overraskende tabte 1-3 til B 1909 fra Odense. Fynboerne, der førte 1-0 ved pausen, fik hermed forårets første sejr.


Mange høje bolde blev sendt ind over mål, men kun én gang gav de resultat til GIF i form af et hovedstødsmål ved topscorer Anders Kaagh.
Af Mogens Q. Sloth

Det var GIF's tredie hjemmekamp i træk på otte dage, og de tre kampe har kun givet et point. Et alt for magert udbytte i bestræbelserne for at overleve i Danmarksserien.
Det var de spildte muligheders kamp for GIF, fordi holdet havde chancerne til at afgøre kampen mod et ikke overbevisende fynsk hold. I løbet af kampen talte vi mindst ti oplagte muligheder for GIF til at score, men ineffektiviteten var stor, og chancer blev misbrugt på stribe af Kristian Gatten Pedersen, Anders Kaagh, Christian Fritze og Daniel Galler.
GIF havde det svært med favoritrollen - at være spilstyrende og skabe spillet, og de fikst kombinerende fynboer var ofte farlige på deres kontraangreb. Et af dem resulterede i mål i det 31. minut. En angriber fik lov til at gå til baglinien, og på indlægget scorede Amil Elezovic.
Den fortjente udligning faldt i 2. halvlegs 6. minut på kampens bedste angreb. Michael Maze og Christian Fritze spillede sig igennem i venstre side, og på Fritzes indlæg scorede Anders Kaagh på et velplaceret hovedstød. Et meget flot mål. Det var Anders Kaaghs 7. mål i syv kampe, og han holder således gennemsnittet med et mål pr. kamp.
I det 15. minut blev det 1-2 på endnu et smukt mål. Direkte på frispark fra godt 30 meters afstand bragede B 1909's midterforsvarer, Carsten Hemmingsen, bolden i nettet. Den nu 37-årige Carsten Hemmingsen er noteret for én A-landskamp og har tidligere spillet i OB, FCK og AB.
GIF begyndte nu at satse offensivt, og det gav åbenhed i de bageste rækker. Det udnyttede B 1909 i det 21. minut, da en totalt udækket Bakary Bojang blev spillet fri og let kunne score til 1-3.
GIF fortsatte med at skabe chancer på stribe, men angriberne viste som i kampen mod Middelfart for lidt skarphed og koldblodighed, når der skulle afsluttes. Den må vist stå på skudtræning på GIF's træningsbaner i denne uge.
Alt i alt et bittert GIF-nederlag til en generelt ringere modstander, som imidlertid i modsætning til hjemmeholdet forstod at udnytte sine lange færre chancer.
På GIF-holdet var indskiftede Nicolas Nørlinger et friskt pust på venstre fløj. Han er en teknisk god spiller, som vi gerne vil se mere til.
GIF er nu fjerdesidst - kun fem points over nedrykningsstregen. På lørdag eftermiddag er der udekamp mod Århus Fremad på Riisvangen Stadion.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam