Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fregatten Jylland – fra krigsmaskine til kulturarv

Det omdiskuterede træskib og nationale symbol, Fregatten Jylland, er emnet for årets første foredrag på Ebeltoft Bibliotek. Foredragsholderen er Benno Blæsild, der om nogen kender skibet og dets historie.

Det er 150 år siden, at Fregatten Jylland fik sin skæbne afgjort efter slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. Her var skibet en sand krigsmaskine, der gav sine østrigsk-preussiske fjender hård modstand. Søslaget blev anledning til, at fregatten i de følgende 100 år efterhånden blev et nationalt symbol på linje med Kronborg og Dybbøl Mølle.

Hvor andre krigsskibe i 1800-tallet normalt blev hugget op efter endt tjeneste, blev Fregatten Jylland bevaret. Hvert år besøger omkring 150.000 gæster verdens længste bevarede træskib, der i dag ligger i Ebeltoft som en moderne turistattraktion. Alligevel er der løbende debat om, hvorvidt der skal bruges penge på at bevare det.

Direktør for Fregatten Jylland, Benno Blæsild, vil i sit foredrag besvare en række spørgsmål, som for mange nok vil kaste et nyt lys over fregatten og dens historie. Hvem vandt egentlig slaget ved Helgoland i 1864? Hvorfor forhindrede danmarkshistoriens mest søsyge dronning, at fregatten blev hugget op? Hvad har den pacifistiske statsminister Thorvald Stauning og hedvinen madeira med skibet at gøre? Hvorfor ligger skibet i Ebeltoft, og hvorfor er der tvivl om, om det skal bevares?

Dette og meget mere kan man høre om ved et pÃ¥ en gang sagligt og muntert foredrag pÃ¥ Ebeltoft Bibliotek under overskriften ”Fregatten Jylland - fra krigsmaskine til kulturarv”.

Ebeltoft Bibliotek
Onsdag d. 22. januar kl. 19
Entré: 60 kr.
Billetter: Ebeltoft Bibliotek (tlf. 87535710)

Kilde: Syddjurs Bibliotek

Lisbeth Larsen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam