Traditionen for de dygtige gymnaster fra Trustrup med en Ã¥rlig sommerrejse blev i Ã¥r gentaget – denne gang gik turen til Tjekkiet – i 5 dage.
Bussen med 34 unge springere i aldersgruppen 9 -17 Ã¥r samt 6 voksne kørte i den første uge af juli til byen Pribram, der ligger ca. 50 km fra Prag i Tjekkiet. Alle glædede sig til 5 dage under andre himmelstrøg, et andet sprog og et mÃ¥ske lidt bedre vejr end den fugtige sommer i Danmark. Den ene af de 2 opvisninger holdet havde planlagt, mÃ¥tte desværre aflyses – netop pga. regnvejr.
Opvisning på torvet i Pribram
Til gengæld var der mange der gjorde holdt ved byens store brostensbelagte torv, da springerne i deres flotte dragter udfoldede sig med de medbragte rekvisiter, udklædningstøj, måtter og trampoliner. En 45 min. flot opvisning i fint vejr, det var lige, hvad de var kommet for. Trafikanterne, der passerede torvet, havde svært ved at koncentrere sig om kørselen.
Gult el. blåt sygesikringsbevis?
En koncentreret pige-springer måtte dog udgå i løbet af opvisningen med en skadet albue. Av, hvor træls, og efterfølgende spurgte skadestuen efter det blå sygesikringsbevis selvom det gule blev vist frem. Til gengæld kostede en times behandling af 2 læger incl. røntgenfotografering og gips kun 221 danske kroner.
Italien næste år?
Om turen næste år går til Italien er endnu ikke besluttet, men det er sikkert at traditionen med en sommerrejse fortsætter.
Årets tur til Tjekkiet vil blive husket samtidig med at det gode sociale samvær blev styrket. Gymnastikken giver glæde og gode kammeratskaber.
Endnu flere gymnaster søges:
Gymnastiksæsonen starter d. 20 august i Toubrohallen på mandage og torsdage. Motiverede gymnaster mellem 9 og 15 år er velkomne til at prøve at være med et par træninger for at se om de passer ind på holdet. Der trænes i denne sæsom i 2 aldersinddelte grupper.
Med venlig hilsen
Torben Lauring, forælder til Trustrup Springer og deltager på sommerrejsen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof