Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Travl weekend overstået for BTK Grenaa

Det vrimlede med bordtennisspillere fra nær og fjern i Grenaa Idrætscenter. Den lokale klub, BTK Grenaa, afviklede nemlig den 21. udgave af Grenaa Cup-stævnet.

Travl weekend overstået for BTK Grenaa

Det vrimlede med bordtennisspillere fra nær og fjern i Grenaa Idrætscenter. Den lokale klub, BTK Grenaa, afviklede nemlig den 21. udgave af Grenaa Cup-stævnet.



2006-udgaven var med tilmelding fra 19 klubber fra Jylland - og fra BTK Grenaas sjællandske venskabsklub Fårevejle. Der var tilmeldt 265 singler, 55 doubler og 35 2-mands hold.

Der blev spillet på 36 borde - lørdag fra kl. 18-21 og søndag fra kl. 9-17. I alt 850 kampe blev afviklet (80 pr. time).

Lørdag var der mødt 90 spillere op, som brugte eftermiddagen på besøg i Kattegatcentret, hvor de kunne glæde sig over de mange nye aktiviteter.


Det vrimlede med bordtennisspillere fra nær og fjern i Grenaa Idrætscenter i forrige weekend. Den lokale klub, BTK Grenaa, afviklede nemlig den 21. udgave af Grenaa Cup-stævnet.

Efter aftensmad gik turen kl. 18.00 til Idrætscentret, hvor »bordteamet« i løbet af dagen havde stillet de 36 borde, bander og dommerborde op, så der var klar til bordtennis for 2-mands hold.

Kl. 21.15 var man færdige med de 250 kampe, og derpå var det retur til Søndre Skole, hvor der var præmier til de mange glade holdvindere - og derefter hygge og samvær til sengetid.

Søndag morgen kørte man på igen - efter morgenmad på skolen kl. 7.30 var der afgang til Idrætscentret og fuld gang i alle 36 borde indtil sidste finalekamp blev afgjort kl. 17.15.

Det blev til en masse spændende kampe i de mange rækker (72) - med mange kampe, der måtte ud i 5 sæt før de var afgjort. Så der blev kæmpet bravt om de næsten 160 præmier, der blev spillet om. Kampen om vandrepokalen stod i år mellem 4 klubber:

Rønde BTK blev nr. 4 med 5,5 1. pladser. Randers Freja blev nr. 3 med 6 1. pladser. BTK Grenaa blev nr. 2 med 9,5 1. pladser - og måtte således give pokalen videre efter 4 år på førstepladsen.

Fårevejle blev suveræn vinder med 12 1. pladser.

– Vi havde drøntravlt i stævneledelsen, men det har været en spændende udfordring med de mange deltagere og kampe. Mange forældre, spillere og ledere fra klubben har brugt masser af timer med at forberede og afvikle det store arrangement, siger Knud Erik Mikkelsen fra BTK Grenaa, og han fortsætter:

- Opbakningen fra Grenaa’s erhvervsliv var igen i år flot. Derfor tak til sponsorerne ved Grenaa Cup 2006. Der var igen i år stor ros for et perfekt afviklet stævne fra mange ledere og spillere fra de deltagende klubber - det giver lyst til flere store udfordringer. Planlægningen af næste års Grenaa Cup er da også så småt startet. Vi er klar til at tage imod til Grenaa Cup 2007 den 10.-11. november, slutter Knud Erik Mikkelsen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam