Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fighterpokal til Midtdjurs Taekwondoklub

Taekwondokæmperen Julia Schmitz fra Midtdjurs Taekwondoklub fik tildelt fighterpokalen ved et begynder/talentstævne i Esbjerg d. 30. september.

Fighterpokal til Midtdjurs Taekwondoklub

Taekwondokæmperen Julia Schmitz fra Midtdjurs Taekwondoklub fik tildelt fighterpokalen ved et begynder/talentstævne i Esbjerg d. 30. september.

I alt deltog syv medlemmer fra Midtdjurs Taekwondoklubs kamphold, og foruden fighterpokalen lykkedes det at få tre bronzemedaljer med hjem.

Der blev kæmpet virkelig hårdt i alle klasser, men alle deltagere fra Midtdjurs svarede godt igen. Det lykkedes for Heinrich Rønde, Nick Petersen og Julia Schmitz at nå frem til en bronzemedalje i hver sin række.


Kampholdet fra Midtdjurs Taekwondo Klub med to trænere (i sorte træningsdragter). Fra venstre mod højre: Hanne Mogensen, Jeppe Winter, Emil Andersen, Nick Petersen, Marlene Bach, Heinrich Rønde, Julia Schmitz, Ronni Andersen og Paw Rønde.

Julia Schmitz fik foruden sin bronchemedalje tildelt stævnets fighterpokal. Den uddeles til en kæmper, der under stævnet samlet set har ydet en særlig god indsats, så det var virkelig et skulderklap til Midtdjurs Taekwondoklub.

Kæmperne blev inddelt i klasser efter alder og vægt, og stævnet blev afviklet som et puljestævne, hvor alle i samme klasse skulle kæmpe imod hinanden. Vinderen blev den, der vandt flest kampe i sin klasse. Der bliver til begynder/talentstævner ikke taget hensyn til bæltefarve og gradueringsgrad, men udelukkende til kamperfaring og tidligere resultater. Flere af kæmperne fra Midtdjurs Taekwondoklub, bl.a. Julia Schmitz, måtte således kæmpe imod sortbælter, selvom ingen af kæmperne selv har det sorte bælte endnu.

På grund af nogle misforståelser i forbindelse med tilmeldingen var der flere kæmpere, der måtte udgå, fordi de var kommet i forkert vægt- eller aldersklasse. Det skete desværre også for to kæmpere fra Midtdjurs. Det var meget ærgerligt, da netop de to kæmpere, brødrene Ronni og Emil Andersen, plejer at stille sig på skamlerne ved medaljeoverrækkelsen.

Kampholdet for speciel træning mødes to-tre gange om ugen på Kolind Centralskole. Faste kamptrænere er Niels Ulrik Johnsen, 4. dan og Paw Rønde, 3. dan. En anden af klubbens trænere, Søren Pedersen, er netop blevet gradueret til 5. dan.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam