Grenaa Bladet:
Grenaa får sit vartegn tilbage. Om præcis et år forventer man at være færdig med genopbygningen af Baunhøj Mølle, der i sin seneste version brændte ned til grunden den 2. maj 2002.
Startskuddet til møllebyggeriet blev taget mandag i sidste uge ved byggetomten på Baunhøj. Her havde bygherren, Grenaa Kommune, kaldt til pressemøde vedrørende genopførelsen af Baunhøj Mølle. Dagen efter - tirsdag den 11. november - udsendte man licitationsmaterialet på undermøllen, og hvis alt går vel kan en genopbygget Baunhøj Mølle indvies den 10. november 2004. Altså præcist et år efter startskuddet til byggeriet lød. Og det var på ingen måde en tilfældigt valgt dato - altså Mortens Aften.
- Sct. Morten var møllernes skytshelgen, og netop hans navnedag den 11. november, der tidligere endda var officiel helligdag, blev i ældre tid - og for så vidt helt frem til omkring 2. Verdenskrig - traditionen tro festligholdt ved, at alle møller standsede denne dag. Og det uanset om der var vand eller vind, eller hvor meget der ventede på at blive malet, udtalte kommunens eksterne konsulent på genopførelsesprojektet, Bertil Larsen fra Den Møllehistoriske Samling i Viby, i en pressemeddelelse forud for sidste uges pressemøde på toppen af Baunhøj. Og han fortsætter:
— Og netop denne Mortensaftensdag her i året 2003 bliver bemærkelsesværdig og noget ganske særligt for borgerne i Grenaa, idet der er traditionens fodspor sker den første symbolske handling på det gamle møllested forestået af borgmester Gert Schou, der vil markere, at nu udsendes licitationsmaterialet til 1. etape af genopførelsesprojektet af den historiske Baunhøj Mølle, og det endda næsten af asken som en anden Fugl Føniks med drejende møllevinger og et arbejdende mølleri for de besøgende, udtaler Bertil Larsen.
Det næste skridt i projektet overfor offentligheden bliver et 1. spadestik og præsentation af hovedentreprenør på undermøllen den 10. december 2003 kl. 10.00. Selve byggestarten på undermøllen sker dog først i januar måned. Rejsegilde på undermøllen forventer man at kunne holde i maj måned 2004, og helt færdig med den del af byggeriet regner man med at være i juni næste år. I august måned er man så klar til at tage imod møllekrop, -hat og vinger, hvorefter monteringen af selve møllen på undermøllen kan påbegyndes. Dette arbejde forventer man at være færdig med i november 2004, således at den nye Baunhøj Mølle kan indvies den 10. november 2004.
Da beslutningen om at genopføre Møllen forelå fra Grenaa Byråd - vedtaget med et meget snævert flertal - begyndte Bertil Larsen et større puslespil. Hele møllestedet var konsekvent blevet ryddet i august 2002, idet de tilbageværende rester af Møllen blev skønnet værende til risiko for dem, der gerne ville kigge nærmere på dem - trods afspærringer.
— Rydningen var så effektiv, at intet blev levnet, og endda uden at dette i enkeltheder forud var blevet opmålt eller på anden måde registreret. Ikke desto mindre lød opgaven fra kommunens side, at genopførelsen af møllekroppen - med hat, vinger, kværne og øvrige indretninger en vindmølle nu engang rummer - skulle ske ud fra det overordnede koncept, at der skulle tilstræbes størst mulig oprindelighed. Det vil sige at arbejderne skulle gennemføres uden at indgå kompromis med alle møllehåndværkets traditioner, og uden brug af moderne metoder i konstruktionen, siger Bertil Larsen.
Til at forestå den fysiske udførelse af denne opgave blev der fra Bertil Larsens side peget på møllebygger Jens Jørgensen, Fakse Ladeplads, der som landets eneste er uddannet møllebygger på Nationalmuséet, og dér har fået kendskab til alle håndværkets finurligheder.
Med Grenaa Kommune som bygherre fik Bertil Larsen derpå også til opgave at køre projektledelsen af undermøllen og magasinfløjenes opførelse. Arkitektfirmaet Poul Erik Clausen ApS og ingeniørfirmaet LB-Consult ved Lars Bager blev herefter involveret i projektet. Deres opgave lød på at forestå de praktiske beregninger og udarbejde tegningssæt, der som krav havde, at det, der vil genopstå visuelt i løbet af 2004, skal fremstå identisk med det, der brændte den 2. maj 2002.
— Dette betød mange timers arbejde for alle parter med at gennemgå fotografier og beretninger, for dér at opnå bygningsafsnittenes rette dimensioner. I så henseende var det nødvendigt at sidde og tælle skifter i murværket, hvor dette var synligt blandt billedmaterialet. Selv en lille flig var en brik, der kunne fortælle umådeligt meget. Smedemester Niels Juul, Malling, har igen fået til opgave at fremstille vinduesrammerne. Han fremstillede også rammerne til restaureringen i 1991/92. Efter branden fremstod de delvist ubeskadigede, men genbrug er ikke muligt, eftersom de pludselig forsvandt fra brandtomten. Og det uden at der kunne findes en forklaring derpå, men mest nærliggende må det konstateres, at én eller anden har følt sig fristet til at »låne« dem, siger Bertil Larsen.
På et tidspunkt besluttede kommunens styregruppe, at de gamle, oprindelige magasinfløje i det indre skulle have en ny anvendelse. I erkendelse af, at næppe mange besøgende medbringer korn til maling...! En anvendelse, der dog ikke er helt ny, idet de samme lokaliteter efter restaureringen i 1991/92 indrettedes til udstillingsbrug med forskellig karakter. I en længere årrække forestod den lokale billedkunstner Ketty Steffensen således en lang række forskellige kunstudstillinger i disse lokaler i sommerhalvåret. Chancen for at videreføre »Kunst i Møllen« - eller hvad det nu kommer til at hedde - foreligger således, og det under nogle noget bedre og mere handicap-venlige forhold. Adgangsvejen til møllebygningen kommer således til at ske ad én af de gamle porte direkte fra det omkringliggende terræn. Endvidere vil gulvniveauet være udlignet, så hele fladen i det indre er ensartet belagt med grålige teglsten. Der bliver handicaptoilet, så selv kørestolsbrugere får bedre forhold.
Det er ikke noget, som forsikringsselskabet vil betale for, men Gert Schou nævnte mandag i sidste uge, at der opereres med et budget på 10 millioner kroner eks. moms, og at momsen på 2,4 millioner refunderes og således puttes i kommunekassen. Men der arbejdes på, at henved en halv million af disse penge skal udnyttes til at lave de nævnte forbedringer. Heri indgår også etablering af fjernvarme, så Møllen - i modsætning til tidligere - vil kunne bruges hele året rundt. Formanden for Møllelauget, Bente Gitz-Johansen, lod også en bemærkning falde om, at potentielle bidragydere, der kunne tænke sig at være med til at finansiere disse forbedringer, meget gerne fortsat må melde sig på banen.
Omkring selve møllebygningen sker der også nogle ændringer, idet den mølle der brændte faktisk ingenting kunne overhovedet.
— Der opføres på den led et traditionelt mølleri, hvor der bliver mulighed for at male mel, eller blot lade Møllen køre i forbindelse med festligholdelse af en fernisering i undermøllen, en byfest eller blot for at profilere sig som Grenaa’s vartegn overfor byens egne borgere, såvel som de mange turister og gæster i øvrigt. Igen vil man kunne komme til at stå på »omgangen« og få et blik ud over den by og den egn, der i sin tid skabte behovet for Baunhøj Mølles eksistens. En mølle, der i sit eftermæle omtales som Djurslands største hvedmølle med leverancer af mel til bagerierne i et stort opland, slutter Bertil Larsen.
De mange mølle-tilhængere i Grenaa og omegn kan således godt begynde at tælle ned. Den 10. november 2004 indvies den nye mølle på toppen af Baunhøj-bakken i Grenaa.
Kilde:
unavngivet
05/05 2023
