Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Referat fra økonomiudvalgsmøde




Nørre Djurs
Kommune


Økonomiudvalget


Dato: 28. oktober 2003
Lokale: Borgmesterens kontor
Tidspunkt: 14.00 - 16.20
Fraværende: Ingen.


Indholdsfortegnelse

Økonomiudvalget den 28. oktober 2003


Sag nr. Side

1. Økonomirapport pr. 30. september 2003 - Økonomiudvalgets område 294
2. Økonomi- og likviditetsrapport pr. 30. september 2003 294
3. Strategiplan og lokal Agenda 21 for Nørre Djurs Kommune 295
4. Bopælspligt - Bønnerup Strand 296
5. Grenaa Andelsboligforening - Regnskab 2001 og 2002 296
6. Djursland på Kryds og Tværs 298
7. Budgetopfølgning pr. 30. september 2003 - Børne- og Kulturudvalgets område 298
8. Merindskrivning i børnehaverne - budgetomplacering 299
9. Eventuelt 300
10. LUKKET MØDE - Salg af ejendom 301
11. LUKKET MØDE - Meddelelser fra formanden 302
12. LUKKET MØDE - Eventuelt 302








1. Økonomirapport pr. 30. september 2003 - Økonomiudvalgets område

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: hjl of-389.doc
Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport pr. 30. september 2003 for Økonomiudvalgets område (hovedkonto 6, 7 og 8).

Endvidere er der udarbejdet notat, der nærmere beskriver den mere overordnede udvikling på de tre hovedkonti. Konkluderende tilkendegives det, at budgettet på Økonomiudvalgets område balancerer.

Bilag: Økonomirapporten.

Økonomichefen indstiller, at økonomirapporten tages til efterretning.

Vicekommunaldirektøren anbefaler indstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Til efterretning.








2. Økonomi- og likviditetsrapport pr. 30. september 2003

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: hjl of-388.doc
Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport og likviditetsregnskab pr. 30. september 2003.

Rapporten er opgjort i beretningsform og suppleret med den korrigerede kassebeholdning, der ved kvartalets udløb udgjorde -7.030.151 kr., samt overordnede bemærkninger.

Økonomirapport opgjort på bevillingsniveau er vedlagt sagen.

Med hensyn til likviditetsregnskabet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med kommunens dispensation fra kassekreditreglen godkendt en likviditetsplan, der pr. nævnte dato skulle udvise en negativ saldo på 3.855.031 kr.

Det faktiske resultat blev en positiv saldo på 3.941.058 kr.

Det bemærkes, at ovennævnte tal udtrykker kassebeholdningen opgjort efter kassekreditreglen.

Vicekommunaldirektøren indstiller, at økonomirapporten og likviditetsopgørelsen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Anbefales.








3. Strategiplan og lokal Agenda 21 for Nørre Djurs Kommune

J.nr.: 01.02.03P15 Init.: sb ok-127.doc
Sagsfremstilling:

Ifølge planloven skal kommunen i første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægning (strategiplan). Denne strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af Kommuneplanen. Derudover skal den indeholde Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udvikling samt en beslutning om Kommuneplanen revideres helt, delvist eller vedtages for en ny fire års periode. Strategi for Agenda 21 skal ligeledes udarbejdes i første halvdel af den kommunale valgperiode og derfor medtaget i strategiplanen.

En projektgruppe bestående af Kirsten Krogh, Fællesforvaltningen, og Dan Lauritsen og Søren Brixen, Centralforvaltningen, har udarbejdet et forslag til Strategiplan og lokal Agenda 21, som Økonomiudvalget (styregruppen) bedes forholde sig til.

Efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen skal strategiplanen til høring i 8 uger. Projektgruppen foreslår, at temaerne kommunesammenlægning og kommunalt samarbejde samt landdistriktspolitik sættes til offentlig debat i strategiplanens høringsperiode, hvorimod bosætning først sættes til offentlig debat i forbindelse med Kommuneplanens høring.

Vicekommunaldirektøren indstiller strategiplanen til godkendelse og samtidig en delvis revision af Kommuneplanen, det vil sige en temarevision af:

Bosætning.
Kommunesammenlægninger og kommunalt samarbejde.
Landistriktspolitik.
Agenda 21.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Bosætningsområde i Ramten udgår.
Offentlig debat afholdes i forbindelse med Kommuneplanens høring.








4. Bopælspligt - Bønnerup Strand

J.nr.: 03.01 Init.: mc ok-129.doc
Sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsesmedlem Hans Møller stillede i møde den 7. maj 2003 forslag om, at der indføres bopælspligt overfor nye ejere af helårsbeboelser i byzone i Bønnerup Strand, og at kommunen håndhæver bopælspligten.

Kommunalbestyrelsen besluttede at overgive sagen til udvalgsbehandling forinden endelig stilling tages.

Der er 2 regelsæt, der kan regulere beboelsesejendommes anvendelse til helårsbeboelse:

Lokalplan. Planlovens § 15, stk. 1, nr. 8, om hvordan de enkelte bygninger anvendes.
Lov om midlertidig regulering af boligforhold § 50, jfr. §§ 48 og 49.

Notat er vedlagt i sagen.

Kommunaldirektøren indstiller, at der ikke indføres bopælspligt begrundet i håndhævelsesreglerne i de 2 regelsæt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Det anbefales, at sagen afgøres i forbindelse med revision af kommuneplanen.








5. Grenaa Andelsboligforening - Regnskab 2001 og 2002

J.nr.: 03.11.02S55 Init.: cl ok-128.doc
Sagsfremstilling:

Grenaa Andelsboligforening fremsender regnskab for årene 2001 og 2002 vedrørende:

Afdeling VI
· Møllevangen 6-12, Bønnerup Strand

Afdeling VII
· Hestehavevej 7A - 9C, Gjerrild
· P. Møllersvej 2A - 4C, Fjellerup
· Kornblomstvej 15A - 19F, Glesborg

Afdeling VIII
· Søndervang 2-38, Voldby

Afdeling IX
· Åvangen 1-26, Bønnerup Strand

Afdeling XI
· Gartnerengen 1-33, Fjellerup.

Borgmesterkontoret skal oplyse,

at i lovbekendtgørelse nr. 1103 af 13. december 2000, om drift af almene boliger, § 70, skal regnskab og beretning inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning indsendes til den tilsynsførende kommunalbestyrelse,

at i lovbekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 2003 om almene boliger samt støttede private andelsboliger, § 166, og lovbekendtgørelsen om drift af almene boliger, § 59, om vedligeholdelsesstandard for afdelinger, som ikke er omfattet af Byggeskadefonden, dvs. afdelinger med tilsagn før 1. juli 1986, skal der foreligge drifts- og vedligeholdelsesplaner,

at der foreligger drifts- og vedligeholdelsesplan for afdeling VI, Møllevangen 6-12, Bønnerup Strand, og

at revisionen er udført i henhold til bekendtgørelse nr. 1103 af 13. december 2000 om drift af almene boliger med tilhørende revisionsinstruks. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Baggrunden for, at regnskabet for 2001 først fremsendes til politisk behandling sammen med regnskabet for 2002, skyldes, at drifts- og vedligeholdelsesplan for afdeling VI først er udarbejdet i 2003.

Endvidere fremsender Grenaa Andelsboligforening drifts- og vedligeholdelsesplaner for foreningens afdelinger i Nørre Djurs Kommune, og såfremt vedligeholdelsesplanerne følges, vil der ske store huslejeforhøjelser i de enkelte afdelinger.

For at undgå disse forhøjelser søger Grenaa Andelsboligforening om følgende undtagelser.

Arbejder der medtages med 33 % i drifts- og vedligeholdelsesplanerne:
· Tage, kviste, udvendige ståltrapper, altangange, udvendige vinduer og døre, tagrender, udvendige belægninger og udskiftning af køkkener.

Arbejder der ikke medtages i drifts- og vedligeholdelsesplanerne:
· Udvendig murværk, indvendige døre, trægulve og modernisering af badeværelser.

Med hensyn til de arbejder, der alene medtages på 33% bemærkes, at resten finansieres ved brug af den trækningsret, som foreningen har i Boligselskabernes Landsforening (BL) samt ved lånefinansiering.

Arbejder, der ikke er medtaget i drifts- og vedligeholdelsesplanen, lånefinansieres.

Vicekommunaldirektøren indstiller, at regnskaberne for 2001 og 2002 godkendes, samt at ansøgningen om undtagelser i drifts- og vedligeholdelsesplanerne imødekommes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Anbefales.








6. Djursland på Kryds og Tværs

J.nr.: 24.10.11A06 Init.: mc ok-131.doc
Sagsfremstilling:

Referat af møde om økonomisk administration af Projekt Djursland på Kryds og Tværs den 29. august 2003 og referat af møde i styregruppen den 15. september 2003.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Til efterretning.








7. Budgetopfølgning pr. 30. september 2003 - Børne- og Kulturudvalgets område

J.nr.: 00.01.Ø09 Init.: vv bk-087.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2003 og vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om budgetomplacering/tillægsbevilling for 2003 således:

Funktion Netto kr.
03.22.01 Folkeskoler -142.000
03.22.05 Skolefritidsordninger -33.000
03.22.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap 228.000
03.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 282.000
03.30.44 Andre faglige uddannelser 60.000
05.25.10 Daginstitutioner, fælles formål 110.000
05.25.11 Dagpleje 154.000
05.25.13 Børnehaver -659.000
I alt 0

Specifikation af beløbene er indlagt i sagen tillige med begrundelser for den enkelte forhold.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen anbefales.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 23. oktober 2003
Fraværende: Ingen

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Anbefales.








8. Merindskrivning i børnehaverne - budgetomplacering

J.nr.: 16.06.04.S04 Init.: vv bk-082.doc
Sagsfremstilling:
Der er lavet opgørelse over merindskrivning i forhold til grundnormering i børnehaverne for perioden 1. januar - 30. september 2003.

Børnehaverne tildeles ud over grundnormeringen et beløb på 33.000 kr. (2001-niveau) pr. årspoint. Beløbet skal dække samtlige driftsudgifter.

Der søges på den baggrund om budgetomplacering for 2003 inden for bevillingsniveau 05.25 Dagpleje og daginstitutioner således:

Åparkens børnehave 154.800 kr.
Bønnerup børnehave 9.400 kr.
Savværket børnehave 155.800 kr.
Fjellerup børnehave 234.700 kr.
Sct. Georgs Gårdens børnehave 123.000 kr.
Frihedslyst børnehave 55.300 kr.
Pulje til merindskrivning -346.450 kr.
Dagpleje -386.550 kr.
I alt 0 kr.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen imødekommes.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 23. oktober 2003
Fraværende: Ingen

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Anbefales.








9. Eventuelt

J.nr.: Init.: mc ok-132.doc
Sagsfremstilling:

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Ingen sager.






Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam