Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bombe under Grenaa’s økonomi!

Grenaa Bladet:
Det synes som om der bliver spillet højt spil under overfladen i Grenaa Kommune. Fremtiden vil vise hvor højt.


Sagen er den, at det kommunalt ejede selskab Grenaa Havn A/S skylder 128 mill. væk. Det vil, som ejerskabet, ifølge registerloven er sat sammen - være kommunens, subsidiært borgernes, gæld.
Set i lyset af flere års underskud kan man ikke se bort fra, at tiden nærmer sig, hvor hver eneste borger i Grenaa Kommune skal tilbagebetale hver en øre til kreditorerne. Det hænger sammen med, at man ved kommunalvalget har givet byrådet mandat til at drive en forretning. En forretning, der med de erfaringer jeg har haft med dens ledelse, ikke lever op til almindelig forretningsmetode, endsige evne til at drive en moderne og progressiv forretning. - Jeg skal henvise til de erstatningssager, som erhversdrivende på Grenaa Havn har anlagt og vundet.
Grenaa Havn A/S har drevet forretning i 3 år som A/S med underskud. (år 2003 ikke medregnet idet, der ikke foreligger regnskaber) År 2001 overtog man Anholt Havn fra staten og fik 6 millioner kr. for ulejligheden. De penge gik ind og dækkede underskuddet i 2001. 2002 viste et underskud på godt 4 mill. kr. Går det så den rigtige vej? Ja, siger David York og Gert Schou og låner 22 mill. kr. med kommunen som garant.
Der er 26 ansatte på Grenaa Havn A/S. Det koster godt 9 mill. kr. Set i lyset af den enorme gældssættelse og risiko (128 mill.) 26 arbejdspladser koster borgerne, er det fuldstændigt indlysende, at man skærer ned på hjemmehjælp og ældrepleje og børnehaver i kommunen. - eller er det bare rablende absurd. F.eks ville underskuddet på de 4 mill. kr. kunne bruges på børnehaven »Solstrålen« og batte langt mere på den sociale arena og kommunale service og som - jeg gentager - kommunal bestyrelsen er valgt til at varetage.
Ville det ikke være en fornuftig ide at komme ud af det engagement. Sonder mulighederne for salg eller forpagtning. - Tal dog med A.P. Møller eller andre, der kan få Grenaa Havn til at blive et kraftcenter for område Djursland, så man en gang for alle kan komme det håbløse - og åbenbart kommunalt prestigefyldte - navlepilleri tillivs.
NB: Mon ikke fiskerne ville være interesserede i at vide, hvor man havde tænkt sig at dumpe det tungmetalholdige slam, der genereres ved den kommende havneudvidelse!

Jens Fisker
Østervej 11
Anholt

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam