Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tak til Grenaa Bladet

Grenaa Bladet:
I Grenaa Bladet nr. 42 takker Jacob Buch redaktionen for ikke at have bragt indlæg af mig i uge 42.


Med dette sigter han sandsynligvis til min opfordring i dagspressen til byrådsmedlem Bent Andersen, om at videreføre den eksklusive tradition for organiserede afholdsfolk i Grenaa byråd fra størstedelen af forrige århundrede. At nogle incl. Bent Andersen skulle tage det som en fornærmelse, anser jeg for lidet sandsynligt.
Også jeg vil gerne takke Grenaa Bladet for spalteplads gennem årene. Gennem mere end et halvt århundrede har jeg forsynet såvel lokale som landsdækkende medier med kommentarer til tidens begivenheder. Så er det op til redaktionerne, om de vælger blad eller papirkurv. Jeg har aldrig bedt om positiv særbehandling, og har jeg fået det, er det mig ubevidst. Jeg er ikke sammenspist endsige sammendrukket med nogen redaktion.
Derimod får den såkaldte alkohol-»kultur« megen positiv særbehandling. Det præger befolkningsflertallets, herunder Jacob Buchs, indstilling på området.
Samme Jacob Buch har ret i, at afholdssagen/alkoholproblemet danner baggrund for mine fleste indlæg. Siden afholdsforeningens fane en sommerdag 1949 blev rullet sammen ved min farfars åbne grav, tog jeg som 17-årig mit livs beslutning. Jeg ville efter bedste evne videreføre farfars livslange afholdsarbejde. Siden har afholdssagen været den muld, hvori mit øvrige samfundsmæssige engagement voksede. Og på trods af, at alkoholforbruget i de mellemliggende år er ca. firdoblet pr. indbygger, er der landet over organiserede afholdsfolk, der har valgt afholdsstandpunktet som følge af min virksomhed i de grafiske og elektroniske medier, i landets forsamlingshuse og præstegårde etc.
Omvendt er der nogle, der som Jacob Buch mishages af min virksomhed. Det første er aldrig steget mig til hovedet. Det andet har ikke kunnet slå mig ud, endsige standse min indsats. »Så længe jeg lever, vil jeg gale«.

Henning Sørensen
Forfatter - fhv. skraldemand
Villa Pax
Irisvej 17
8500 Grenaa

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam