Tak til
 






  
05/05 2023

Var minister skyld i efterskolelukning?

Vi troede ellers, at bølgerne allerede havde lagt sig efter den pludselige lukning af Efterskolen Fremtidsbroen ved Dalstrup i det nørre djurske. En blanding af visse indrømmede ministerielle fejl og skolebestyrelsens naivitet syntes at ligge til grund for lukningen, men nu har socialdemokraten Jan Petersen fundet nye detaljer i sagen.


Fremtidsbroen er et tab for Nørre Djurs.
Vi har jo før fortalt om den famøse lukning, der sendte 80 elever og en flok ansatte ud i ”kulden”. Sangstrups mand i Folketinget, socialdemokraten Jan Petersen, spurgte efterfølgende undervisningsminister Ulla Tørnæs, hvorfor hun havde valgt at lade efterskolen gå konkurs, frem for at bruge sin mulighed for at strække undervisningsministeriets tålmodighed med Fremtidsbroen.
Hér på NetNyt kunne man for nogen tid siden læse ministerens svar til Jan Petersen, hvor hun afviste hans kritik. Han har nu efterfølgende fundet ud af, at ministeren handlede, som hun gjorde, på trods af kammeradvokatens råd om at lade skolen fortsætte. Til Grenå Bladet siger Jan Petersen:
”Jeg beklager meget, at Udenrigsministeriet på dén måde har bidraget til skolens lukning, også selv om statens advokat havde en anden indstilling.
Det undrer mig i øvrigt, at ministeren i sine tidligere svar til mig ikke omtalte kammeradvokatens indstilling, når jeg bad ministeren om en detaljeret og udtømmende redegørelse for, hvorfor ministeren ikke kunne medvirke til en redningsplan for Efterskolen Fremtidsbroen.
Nu er skolen lukket, men jeg finder det meget kritisabelt, at ministeren ikke svarer detaljeret og udtømmmende overfor Folketinget, og derfor har jeg stillet en række kritiske spørgsmål til ministeren, som jeg forventer at få svar på.”
Så det sidste ord var altså alligevel ikke sagt i denne sag!

Skrevet af Rex

Kilde: Grenå Bladet

Rex / Bjarke


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam