Sammen med de øvrige nyheder fra den kommunale verden kan du også se det netop vedtagne budget i tørre tal hér i den nyeste udgave af kommunens nyhedsbrev:
Læs nyhedsbrev hér!
Budget 2004
Kommunalbestyrelsen vedtog budgettet for 2004 den 2. oktober 2003.
Interessen for budgetvedtagelsen var i år meget stor, da over 50 tilhørere havde fundet vej til byrådssalen. Som det oftest er tilfældet går tilhørernes interesser mere på enkeltsager end på kommunalbestyrelsens samlede arbejde, og sådan var det også tilfældet her, hvor det var delpunkter af det samlede budget, som var grunden til det store fremmøde.
Hvad bruges pengene til?
Budgettet for 2004 har en balancesum på godt 408 mio. kr. og for en udenforstående kan det være ganske svært at forholde sig til materialet og finde netop det, som man har interesse for.
Men hvad bruges pengene til set i et overordnet perspektiv? Tager man f.eks. 1 krone og splitter den op, viser der sig følgende overskrifter:
Administration og planlægning 12 øre
Anlæg 4 øre
Byudvikling 1 øre
Forsyningsvirksomheder m.v. -1 øre
Lån, renter og moms 9 øre
Social- og sundhedsvæsen 48 øre
Undervisning og kultur 24 øre
Vejvæsen 3 øre
I alt 100 øre
I diagramform ser procentfordelingen sådan ud:
Hvor kommer pengene fra?
Når kommunen vedtager sit budget, skal der være balance på bundlinien, eller sagt på en anden måde lige store udgifter og indtægter.
Den største indtægtspost i budgettet stammer fra indkomstskatterne, hvor der er budgetteret med 168 mio. kr. Beløbet er borgernes skattepligtige indkomster ganget med en skatteprocent, der for fjerde år i træk er uændret på 21,9.
Næststørste post er på godt 153 mio. kr., hvor staten yder kommunen 100 % refusion til sociale pensioner (f.eks. folkepension, børnetilskud, dagpenge).
Hovedsagelig på det sociale område er der tillige en række udgifter, hvor kommunen selv bidrager med udgiftsdækningen, idet staten alene yder 35, 50, 65 eller 75 % refusion. Refusionsstørrelsen for disse områder udgør i alt 50 mio. kr.
Videre modtager kommunen 24 mio. kr. fra den kommunale udligningsordning og små 33 mio. kr. i direkte statstilskud.
Som det sidste enkeltbeløb over 10 mio. kr. opkræver kommunen grundskyld med et provenu på godt 20 mio. kr. Grundskyldpromillen er uændret på 24.
Når der tales om skatteprocenter og grundskyldspromille skal det med, at kirkeskatteprocenten uændret er på 1,25.
Vanskeligt stillet kommune
Kommunen hører under den kategori af kommuner, der betegnes som særlig vanskeligt stillet, og som sådan modtager vi fra staten et tilskud på 8,1 mio. kr.
Hvordan er resultatet nået?
For at få budgettet for 2004 til at hænge sammen har kommunalbestyrelsen og de stående udvalg også i år været igennem en lang proces, hvor der er lagt til og trukket fra.
Der er tale om en række reduktioner i forhold til budgettet for 2003, men samtidig har reduktionerne også givet mulighed for en række nye tiltag.
Baggrunden for denne proces er, at der er en række målsætninger, som skal overholdes. Da kommunen har dispensation fra kassekreditreglen hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er der med ministeriet aftalt en likviditetsforbedring på minimum 9 mio. kr. i 2003, 12 mio. kr. i 2004 og 11 mio. kr. i 2005. Det vedtagne budget for 2004 indeholder alene en likviditetsforbedring på 6,3 mio. kr., hvilket med det gode 2002 og forventede 2003 resultat forventes at være tilstrækkelig til under ét at opnå forbedringen på de 12 mio. kr. Men ingen kan på den baggrund være i tvivl om, at selv om kommunen er på vej i den rigtige retning, så er økonomien fortsat skrøbelig.
Hvilke besparelser?
Indholdet og omfanget samt virkningerne af spareblokkene varierer ganske meget. Derfor skal der nedenfor også kun opsummeres de væsentligste emner og områder, hvor der er foretaget ændringer.
Udvalget for teknik og miljø
Når vi ser bort fra forsyningsvirksomheden, og udelukkende fokuserer på det skattefinansierede område, har udvalget det mindste budgetområde med netto godt 12 mio. kr.
Det er da også på dette udvalgsområde, at der er foretaget de færreste ændringer. Vintertjenesten er reduceret med 40 t.kr., hvilket betyder en sneplov mindre, når alt disponibelt mandskab er sendt på gaden. Til gengæld er asfaltkontoen, som den populært hedder, forøget med 440 t.kr. På anlægssiden er der afsat 50 t.kr. til en sti i Voldby fra plejehjemmet og ned mod byen. Pengene hertil skal udvalget findes i driftsbudgettet.
Økonomiudvalget
På Økonomiudvalgets område (rådhuset) er det vedtaget at reducere den decentrale ramme med ekstra 5 %, eller 400 t.kr. Fra den centrale ramme er kontoen for venskabssamarbejdet, og med baggrund i den forventede aktivitet i 2004, reduceret med 30 t.kr. og under lønpuljer er der foretaget et nyt skøn over virkningerne for den 6. ferieuge, hvor der er fundet 270 t.kr. Endvidere er der i konsekvens af den nye arbejdsskadelov med-taget en ekstra udgift på 700 t.kr. til forhøjede forsikringspræmier. Beløbet fordeles på alle udvalgs områder på baggrund af præmierne i 2003.
Det sociale udvalg
Den største mindreudgift vedrører nedlæggelse af køkkendriften på plejehjemmet Nørrevang på 700 t.kr., der fremover skal betjenes af Centralkøkkenet fra plejehjemmet Vestervang. På Nørrevang sker der endvidere en reduktion i rengøringen med 30 timer/uge, svarende til 170 t.kr.
Antallet af årselever på heldagsskolen/Stendysseskolen ændres fra at være ”flydende” til at være max. 16, hvilket giver en besparelse på 163 t.kr. Tandplejen reduceres med 52 t.kr., og i Stenvadcentrets opgaver skal der ske en besparelse på 148 t.kr.
På Voldby Plejehjem er der til bygningsforbedring afsat ekstra 273 t.kr., og som merindtægt 712 t.kr. i takstforhøjelse. På ældreområdet i øvrigt er der også afsat beløb til IT-omsorgssystem med 183 t.kr. og på den fælleskommunale del af tandplejen er der netto afsat 88 t.kr. til tandregulering.
Børne- og Kulturudvalget
Som nævnt ovenfor optræder daghøjskolen også her, idet det kommunale grundtilskud på 388 t.kr. bortfalder. Rammestyringen af Stendysseskolen, der også tidligere er nævnt, optræder med en reduktion på 60 t.kr.
Mælk/frugt/kage-ordningen i børnehaverne bortfalder, hvilket giver en besparelse på 140 t.kr. Sammenlægning af klasser og specialundervisning i folkeskolen indebærer en reduktion på 209 t.kr., og tilskud til børn og un-ge (FOU) og Lokaletilskud (Djurslands Barok) er reduceret med i alt 73 t.kr.
Der er også for udvalgets område blevet mulighed for nye tiltag. Til Lada-korpset, der er et korps af unge, der arbejder i døgndrift med unges problemer, er der netto tilført 100 t.kr. Til etableringstilskud til 1 årige i børnehaverne er der afsat penge til materialeindkøb med 32 t.kr. og til udvidelse af parkeringspladsen ved Åparkens børnehave er der afsat 25 t.kr. Endelig er der afsat 15 t.kr. til lokaletilskud, specifikt rettet mod omklædningsrum.
Anlæg
Der er afsat en mindre sum til gennemførelse af anlægsopgaver. På forsyningsområdet er der således afsat 6,3 mio. kr. – et beløb, der hovedsagelig dækker en forbedret spildevandsrensning fra Fannerup til Ørum Renseanlæg (2,6 mio. kr.) og detailkloakering af
Fjellerup strand (bruttoudgift i 2004 på 4,6 mio. kr.). Herudover er der afsat 2,6 mio. kr. til renovering af skoler, hvilket beløb fuldt ud lånefinansieres, samt 0,18 mio. kr. som 1. rate af fem til udskiftning af de nuværende tandlægestole. Endelig er der som tidligere nævnt 0,05 mio. kr. til sti i Voldby.
SB
Skatteafdelingens beretning for 2002/2003.
Skatteafdelingen har afsluttet sit arbejde for ligningsplanperioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003.
Det fremgår af beretningen, at Skatteafdelingen har nået de mål, som er krævet af Ligningsrådet, hvorfor forløbet af ligningsplanperioden har været meget tilfredsstillende, samt at de opnåede resultater ligeledes har været meget tilfredsstillende.
Skatteafdelingen har samlet ændret skatteansættelserne for 24,9 mio. kr., hvoraf 20,9 mio. kr. er forhøjelser og 4,0 mio. kr. er nedsættelser.
For personligt erhvervsdrivende er der foretaget 373 kontroller, hvor målet var 351. Der er foretaget ændringer i 70,6 % af de foretagne kontroller – der er altså sket ændringer i 7 ud af 10 af de kontrollerede selvangivelser. Ændringerne har udgjort 7,9 mio. kr.
Skatteforvaltningen har kontrolleret selvangivelserne for ca. 800 lønmodtagere. Der er foretaget ændringer i 280 tilfælde. Ændringerne har udgjort 4,3 mio. kr.
Ændring af aktieindkomster udgør i alt 9,6 mio. kr.
SB
Kilde:
rex