Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djurs Kammerkor gæster Ålsø Kirke

På søndag den 5. december, 2.søndag i advent, gæster Djurs Kammerkor Ålsø Kirke.
Programmet for julekoncerten vil være meget varieret. Koret begynder med et stort værk a capella (uden instrumenter), nemlig Johan Sebastian Bachs motet »Jesu, Meine Freude«. Værket er ikke direkte skrevet til julen, men forklarer dramatisk og smukt, hvorfor højtiden er så elsket og central i vor kirke:


Med baggrund i Paulus’ Romerbrev og en tysk salme beskrives Jesus som vores eneste tilflugt og støtte i en forvirret og mislykket verden.
Også den engelske tradition tilgodeses ved koncerten i form af de elskede »Christmas Carols«, gamle, folkelige sange, nænsomt arrangeret af svenskeren Anders Öhrwall med bløde moderne klange. Koret ledsages her af kirkens organist Bent Larsen og fløjtenisten Peter Præstholm.
Som altid vil der være lejlighed for publikum til at opleve vore egne julesalmer - både som korsatser og fællessalmer. Der sluttes af med »Dejlig er jorden«, hvor alle stemmer fra kor, menighed, orgel og fløjte forener sig i lovsangen.

Kilde: grenå bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam