Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny lokalhistorisk bog om Kolind

Af landinspektør Jørgen Staunskjær
Op til jul kommer der hvert år en række lokalhistoriske skrifter. Således i år om Kolind. Bogen er skrevet af tidligere vice-inspektør ved Kolind Centralskole, Bent Møller Pedersen, og er udgivet af Kolind Boghandel ved Finn Pedersen.



Kolind
Som opvokset i Kolind i perioden 1931-1947, men med tilknytning til Kolind til min fars og mors død i henholdsvis 1987 og 1992, er der naturligvis megen genglæde ved at læse bogen. Utallige navne og steder i bogen er kendte, og kunne formentlig suppleres flere steder med mit eget lokalkendskab in mente. Bent Møller Pedersen har ikke desto mindre fået meget med. Et eksempel på et supplement kunne have været: Bugtrupvej 21 og Fasanvej er bygninger tegnet af arkitekterne Friis & Moltke.
Et andet eksempel: Gl. Kolind nr. 17 - Kristian Jensen og sønnen Jens Jensen var landskendte for deres flotte jyske heste.
Det kan undre, at Bent Møller Pedersen ikke har fundet anledning til at nævne runestenen - Kolind Stenen, nr. 108 hos Lis Jacobsen og Erik Moltke - i Kolind Kirke. Indskriften lyder: »Toste, Asveds smed, rejste denne sten efter sin broder Tue, som fandt døden (på togt) østpå«.
Som kilder kunne med fordel være anvendt:
Overlærer Jørgen Krogh: »Landboforeningens Hjemsted« i »Kolind Landboforening gennem 50 Aar« fra 1941.
Universitetslektor Jens Hougaard: »Ved et afvandet sund« i »Barndoms Byer« fra 1998.
Det er en nydelig og læseværdig bog - behageligt fri for trykfejl. Jeg kan varmt anbefale køb og læsning. Bogen er på 156 sider, rigt illustreret og indbundet. Fås i Kolind Boghandel, Bredgade 20, 8560 Kolind, til en pris af 249 kroner.
En ny lokalhistorisk bog om Kolind har set dagens lys. Den er skrevet af tidligere viceinspektør ved Kolind Centralskole, Bent Møller Pedersen. Her ses ét af de mange historiske fotos fra bogen, der kan købes i Kolind Boghandel.

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam