Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sønderhald bliver formentlig til Sønderhalv:

Stort ja fra Auning-området til
den nye Norddjurs Kommune!
Tirsdag i sidste uge skulle den østlige del af Sønderhald Kommune - man kunne også kalde området for Auning og omegn - tage stilling til, om man sammen med resten af Sønderhald ville tilhøre en stor kronjysk kommune med Randers som hovedstad, eller kigge østpå i retning af den Norddjurs Kommune, som man allerede ved kommer til at bestå af Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø kommuner.


Et stort flertal valgte at sige ja til Norddjursland!
Dermed står Sønderhald Kommune foran en deling, og borgmester Kirsten Wyrtz udtalte samme aften til TV2/Østjylland, at hun nu - sammen med et markant flertal i byrådet - nu vil arbejde for en deling af Sønderhald Kommune.
– Alle betingelser er opfyldt i henhold til de anbefalinger, der ligger beskrevet i Strukturkommisionens rapport, så vi kan med dette klare signal fra borgerne i Auning-området ikke gøre andet end at anbefale en deling af kommunen til Indenrigsministeriet. Det har 13 ud af 15 byrådsmedlemmer på forhånd tilkendegivet, at de vil gøre, sagde Kirsten Wyrtz.
Stemmeprocenten ved sidste uges folkeafstemning om kommune-tilhørsforhold landede på 64,1% mod 70,1% ved den første afstemning den 8. november. Det var denne første afstemning der afslørede, at kommunens borgere var meget uenige om, hvor man skulle vende sig hen. Den østlige del var mest stemt for Norddjursland, mens den vestlige del (Assentoft-området) var markant for en indlemmelse i kronjysk kommune.
Ved sidste uges afstemning i den østlige del af kommunen tilkendegav 66% af alle de afgivne stemmer, at man helst vil slå sig sammen med Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø. 34% så hellere en sammenlægning af hele kommunen med Randers, Mariager, Nørhald, Purhus og Langå.
Den nye Norddjurs Kommune kommer - hvis Indenrigsministeriet giver tilladelse til en deling af Sønderhald Kommune - op på et samlet indbyggertal på lidt under 40.000.

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam