Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Persisk bazar i Glesborg

Skønne farver og smukke figurer er det, der først fanger øjnene i den nyåbnede persiske basar på Rimsøvej i Glesborg.


Majid Eskandari
Trænger den traditionelle, ensfarvede, skandinaviske flisevæg til lidt liv, er der hjælp at hente hos Kashi, som den nyåbnede forretning hedder. Et par keramiske kakler fra Esfahan i Iran er nok til at gøre en nydelig, hvid flisevæg til noget særpræget og eksotisk, fortæller Majid Eskandari, der har åbnet forretningen sammen med sin kone Trine Skovgaard.
Udover kakler i mange størrelser og faconer byder bazaren også på pyntevaser og skåle, der ligesom kaklerne er fremstillet i glaseret lertøj.
Lertøjet importeres direkte fra Iran og er malet og brændt efter ældgamle teknikker, der er gået i arv gennem generationer, ligesom også motiverne er de samme, som de var for tusinde år siden – konger, krigere, fisk, løver og blomster i mange forskellige udformninger. Både kakler og vaser er malet i meget smukke farver, der passer perfekt til de lidt kolde, lyse farver, der er tradition for at bruge i Skandinavien.

Billeder og tekstiler
En del af bazaren er galleri, hvor Trine Skovgaard udstiller egne værker. Trine Skovgaard er uddannet hos maleren Ulrich Kvist og har været på studieophold i Finland og Tanzania, ligesom hun har studeret og arbejdet i en lang række lande, som f.eks. Iran, Nepal og Ægypten. Hun har desuden udstillet flere steder i Danmark, bl.a. i Galleri Uggerby i Lønstrup og på Horsens kunstgalleri.
Majid Eskandari og Trine Skovgaard importerer også en del tekstilvarer fra Iran, og har selv designet en række puder, tæpper mv., der fremstilles i Iran, og som nu altså kan købes i Glesborg.
Bazaren holder åbent hver weekend frem til jul fra klokken 11 til 16.
svt
Majid Eskandari viser her nogle af de fantastisk smukke kakler, der er fremstillet i Iran efter ældgamle teknikker.

Kilde: \Skrevet af Marianne Svit I Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam