Rosenholmportalen.dk

»2004« er dedikeret til
dens mangeårige redaktør – den nu afdøde Børge Kjær
Igennem mange år har den lokale årbog, »Grenaa og Omegn - Før og Nu«, været sikret med et bredt og solidt forfatterhold. Årgang 2004 er anderledes, og det hænger nøje sammen med, at bogens mange-årige redaktør, egnsarkivar Børge Kjær, døde den 4. marts 2004.

Børge Kjær

Hovedparten af bogens artikler er således skrevet af Børge Kjær, som til det sidste ville sikre sig årbogens fremtid. Ligeledes indeholder 2004-årbogen blandt andet også et smukt mindeord om Børge Kjær. Et mindeord, der er forfattet af overbibliotekar ved Grenaa Bibliotek, Birgit Årsnes, og museumschef ved Djurslands Museum, Brita Mosdal, i fællesskab.
Det er Johnsen Offset A/S ved direktør Steen Johnsen, der har udgivet årbogen. Det har firmaet i øvrigt gjort hvert år lige siden starten tilbage i 1976. Det skete på initiativ af Steen Johnsens far, P. S. Johnsen, og daværende egnsarkivar J. A. Nielsen. I 2004-udgavens forord skriver Steen Johnsen blandt andet følgende:
– Jeg lovede ham (Børge Kjær - red.) bogens fortsatte udgivelse, og med uvurderlig hjælp fra en lille skare på Grenaa Egnsarkiv, er det igen i år lykkedes at få dette værk på gaden, skriver Steen Johnsen.
Som tidligere har Inge Larsen trukket det store læs med korrekturlæsningen, mens lektor Palle Schødt Rasmussen påtog sig redigeringen af Set og Sket - et afsnit i bogen, som i ord og billeder beskriver det forgangne år i Grenaa og omegn. Endelig påtog Bent Kjeldsen fra Grenaa Egnsarkiv sig opgaven med at lave listen over »Døde i Grenaa Kommune«, og med dette blev bogen gjort færdig.
– Til bogens trofaste læsere kan det allerede nu oplyses, at bogens fremtid er sikret. Lad 2004-udgaven stå som et varigt minde om Børge Kjær, slutter Steen Johnsen sit forord.
Bogen indeholder 8 lokalhistoriske artikler, og de er næsten allesammen forfattet af Børge Kjær, der døde som følge af en kræftsygdom. Kun ved en enkelt af artiklerne er pennen ført af en anden person. I sommeren 2003 havde Grenaa Egnsarkiv besøg af John Bils fra Lyngby ved København. I forbindelse med slægtsforskning havde han fået kendskab til nogle beretninger om mormon-familiers udvandring fra Grenaa i 1868, og det viste sig, at egnsarkivet også havde materiale om emnet. John Bils har siden besøget i Grenaa forsket og skrevet, og resultatet kan man læse sig til i dette års »Grenaa og Omegn - Før og Nu«.

»Gredana-pigen«
De lokalhistoriske artikler indledes med den første af i alt 7 Børge Kjær-artikler i »Grenaa og Omegn - Før og Nu 2004«. Den hedder »Stor ståhej om Gredana-pigen«.
Børge Kjær har i den forbindelse benyttet forskellige forhandlingsprotokoller og scrapbøger fra det nu hedengangne Grenaa Dampvæveris arkiver, til belysning af, hvorledes Grenaa den 1. oktober 1954 fik et kunstværk opstillet på H. P. Rosenvinges Plads, nemlig Gredana-pigen. Samme kunstværk pryder i øvrigt forsiden af netop »Grenaa og Omegn - Før og Nu 2004«. En kontakt til kunstneren bag værket, Karl Otto Johansen, omkring det seneste årsskifte, resulterede også i en række tilsendte notater, som Børge Kjær også har benyttet som baggrundsmateriale for artiklen.
I årbogen finder man dernæst en artikel om Hans Jørgensen Smed og udskiftningen af Glatved jorder i slutningen af 1700-tallet. Ligeledes afdøde Bente Bruun, Glatved, dyrkede slægtsforskning i mange år, og nåede at indsamle et omfattende materiale om sin barndomsby Glatved, og dette materiale har så dannet baggrund for Børge Kjærs artikel om udskiftningen af Glatved jorder, hvor stedets smed spillede en central rolle.
Årbogens tredje artikel handler om »Guldringens« forlis i 1822 - om et skibsforlis ud for Djurslands kyst. »Hans Peter Rosenvinge og Grenaa’s pinsemenighed« er overskriften på den fjerde artikel. I Grenaa er navnet Rosenvinge frem for alt knyttet til den nu nedlagte tekstilvirksomhed Grenaa Dampvæveri. Grundlæggeren hed Hans Peter Rosenvinge, og det hed hans ældste søn også. Lillebroderen Henrik Rosenvinge blev direktør for virksomheden i 1935, og Hans Peter Rosenvinge Junior var også tiltænkt en karriere indenfor virksomheden. Men han valgte et ganske andet liv som vækkelsesprædikant indenfor Pinsebevægelsen. Som sådan virkede han i Grenaa i 1920’erne, og han blev senere en betydningsfuld organisator på landsplan indenfor bevægelsen. Herom handler artiklen i dette års udgave af »Grenaa og Omegn...«

Filmatiseringen af
»Præsten i Vejlby«
Det var noget af en begivenhed, da Nordisk Film Kompagni i 1920 tog til Grenaa og omegn med et filmhold for at filmatisere Steen Steensen Blichers novelle »Præsten i Vejlby«. Filmforfatteren holdt sig så tæt op ad Blichers værk, at man valgte at optage filmen de steder, hvor handlingen i sin tid havde fundet sted. En del lokale personer medvirkede i øvrigt i stumfilmen som statister. »Præsten i Vejlby« er blevet filmatiseret mere end én gang, men i 1920 var det første gang det skete. Den femte artikel i dette års »Grenaa og Omegn...« handler om netop disse filmoptagelser - herunder de lokale locations, der blev benyttet i den forbindelse.
Filmen er i dag bevaret på Dansk Filmmuseum, men den eksisterer ikke, som den i sin tid blev vist i biograferne. Grenaa Egnsarkiv og Blicher-Selskabet samarbejder i øvrigt om at få filmen restaureret og tilgængeliggjort, og indtil videre har man fået lavet en arbejdskopi på video af billedoptagelserne.
Den sjette artikel fra Børge Kjærs hånd omhandler lidt henrettelseshistorie. Blandt andet den sidste af slagsen her på Grenaa-egnen, der fandt sted på Hessel Hede - cirka der hvor Grenaa Tekniske Skole ligger i dag - den 19. juni 1856. Den gik ud over Gjertrud Marie Hansdatter. En affære, der uddybes med en fyldig artikel om sagen under overskriften »Hor, mord og henrettelse i Ålsø«.
Det er ikke første gang, der er blevet skrevet om denne sag, men det er første gang, at man har benytet sig af det omfattende forhørsmateriale, som er bevaret fra byrettens sag mod Gjertrud Marie Hansdatter og hendes medskyldige. Det fremgår blandt andet af materialet, at bødlen, Anders Nielsen, Horsens, fik udbetalt 10 rigsdaler i rejsegodtgørelse i forbindelse med henrettelsen. Den 36-årige kvinde fra Ålsø blev henrettet ved halshugning. Hun var i øvrigt den næstsidste kvinde, der blev dømt til døden her i Danmark. Den sidste henrettelse af en kvinde her i Danmark fandt sted i 1861.
Bogens næstsidste artikel er et signalement af Grenaa’s lokalhistoriske foregangsmænd. Børge Kjær-artiklen har undertitlen »Carl Svenstrup og Grenaa’s første lokalhistorikere. Carl Svenstrup er jo ubestridt Grenaa’s førende lokalhistoriske skribent. Født i Grenaa i 1881. Artiklen handler om Carl Svenstrup - og de lokalhistorikere, der har opereret både før og efter ham.
Og så lukker denne 2004-udgave af »Grenaa og Omegn...« med den allerede nævnte John Bils-artikel om mormon-emigrationen fra Grenaa i 1868.
Den mangeårige redaktør bag Grenaa-årbogen »Grenaa og Omegn - Før og Nu«, egnsarkivar Børge Kjær, døde den 4. marts 2004. Derfor er dette års udgave dedikeret til Børge Kjær, der har forfattet 7 ud af de 8 lokalhistoriske artikler, som man finder i 2004-udgaven.
Her ses forsiden til dette års udgave af »Grenaa og Omegn - Før og Nu«. Forsiden er prydet med et billede af kunstværket »Gredana-pigen«, som blev indviet på H. P. Rosenvinges Plads i Grenaa den 1. oktober 1954.

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi