Hermed bringer Grenaa Bladet afgående sognepræst Arne Jakobsens ord til afsked, sagt efter prædikenen ved hans sidste gudstjeneste i Grenaa Kirke søndag 21. november 2004:
Kære menighed. Nu må I finde Jer i, at jeg nu bliver lidt nostalgisk. Årsagen er, at jeg i dag, søndag den 21. november 2004, er nået til min sidste gudstjeneste - efter 38 år som præst i Den danske Folkekirke. De sidste 30 år her i Grenaa: Tre år som residerende kapellan i Nørregade 1, derpå 27 år som Kaarsbo’s efterfølger i Storegade 34. På torsdag stempler jeg ud for sidste gang og tilslutter mig fornøjet ældrebyrden. Jeg glæder mig simpelthen til at få fri - og komme til at bestille noget andet end at være præst!
Men først tak til Jer, som jeg har delt gode stunder med undervejs - enten anledningen var glædelig eller sørgelig. Nogle har jeg i denne stund en særlig grund til at tænke på med taknemlighed: Dem, der stod mig bi undervejs med råd eller dåd.
For mig var børnegudstjenesterne og julegudstjenesterne sammen med det beskyttede værksted, »Nærheden«, sådanne gode stunder. Jeg synes også, at det var skønt at døbe de dejlige Grenaa-børn. Min sidste dåb var i dag: Kamille. Hun fik dåbslys nr. 1125! Så kom ikke og kald mig en lyseslukker! »Jeg har glædet mig til, vi skulle ses igen«. Med præcis de ord sagde jeg velkommen hver gang der var Fyraftenssang i Grenaa Kirke. Fordi den kirkegang var en ren fornøjelse - også for præsten! Set i bakspejlet er jeg ikke utilfreds med, at Grenaa Kirke i min tid blev ejer af en af landets kostbareste bibler, en Frederik II-bibel fra 1588, og fik sig et kirkeskib - som minde om Havnens Nytårsgudstjenester i sin tid. Det glædede mig også, at vi fik den gamle døbefont fra 1100-tallet i brug igen, fornemt placeret foran kirkens alter!
Det, der ikke gik så godt - og det har der nok være mere af, end jeg ved om - skyldtes vist ikke mangel på omhu; for den har det aldrig skortet på hos mig. Men nu og da kunne det knibe at slå til, syntes jeg.
Jeg var i mit embede i Grenaa nr. 24 i en række af præster, der har afløst hinanden ved byens kirke siden 1531! Rækken er endnu længere, men mine katolske forgængere tilbage til 1350 kender vi ikke navnene på. Skabet, der står i kirkens stillerum, er et minde fra deres tid.
Jeg ved det godt: Gamle præster bør flytte! Men Ulla og jeg bliver! For Grenaa er blevet vores by!
Lad mit sidste pip som præst i Grenaa være mine to yndlingsvers. Med dem siger jeg - som så ofte før - farvel! Og ønsker jer alt godt.
GÃ¥ da frit
enhver til sit
og stole på Guds nåde!
Da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde!
Sol opstår,
og sol nedgår,
når den har gjort sin gerning;
Gud give os at skinne så,
som himmellys, skønt af de små!
Da randt for os guldterning!
Kilde: Grenaa Bladet
/jimmi
05/05 2023
