Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jette Kaarsbøl fortæller om »Den lukkede bog«

Torsdag den 25. november gæster forfatteren Jette Kaarsbøl Grenaa Bibliotek med et foredrag om hendes debut-roman »Den lukkede bog«.
Romanen handler om Frederikke, som kommer fra et gedigent, borgerligt miljø, men lidt tilfældigt dumper ind i det kulturradikale miljø omkring Georg Brandes, Drachmann, Herman Bang og P. S. Krøyer.



Hun gør oprør mod forældrene og gifter sig med den charmerende fødselslæge Frederik Faber.
Det bliver ikke det ægteskab, Frederikke har forestillet sig. For Frederik er ægteskabet kun en formsag: De er frie individer og skal leve hver sit liv. Men Frederikke er ikke interesseret i frihed. Hun er forelsket i Frederik, og hun soler sig i sin nye status som en smuk, begavet og frisindet mands hustru.
I virkeligheden gemmer Frederik sig bag ægteskabet, og hans sande jeg bliver først synligt, da en ung mandlig læge flytter ind i lejligheden. Det byder Frederikke så meget imod, at hun tvinger Frederik til at rejse. Hun hævner sig eftertrykkeligt på Frederik og bruger derefter resten af livet til at kigge bittert tilbage på den drøm om kærlighed, der aldrig blev til noget.
Det er den korte version af handlingen i »Den lukkede bog«, som fik nogle anmeldere til at juble og andre til at rase, og i hvert fald gav anledning til at fylde meget i medierne siden den udkom.
Læserne var mindre i tvivl, og det resulterede i, at Jette Kaarsbøls debutroman blev tildelt De Gyldne Laurbær 2004 og blev vinder af Læsernes Bogpris i 2004.
Jette Kaarsbøl er født i 1961 og har været igennem to afbrudte universitetsstudier og en fuldført lærereksamen, før hun gjorde alvor af at blive forfatter. Det er blevet til hendes foreløbig eneste roman, som hun arbejdede på i et år, inden den udkom i oktober 2003.
Jette Kaarsbøl er overvældet over den interesse, anmelderne og offentligheden har vist hendes debutroman. Efter en tænkepause i sommer har hun besluttet at tage rundt i landet til forfatteraftener to uger i efteråret. Det er i den forbindelse at hun kommer til Grenaa torsdag aften den 25. november, hvor hun på biblioteket vil fortælle om romanen og dens tilblivelse.
Der vil naturligvis også blive lejlighed til at stille spørgsmål til forfatteren og diskutere både handlingen og personerne i bogen med hende.
Billetter à 75 kroner kan købes eller bestilles ved henvendelse til Grenaa Bibliotek.

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam