Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nye telefonnumre

Grenaa Politi har fået nye telefonnumre, og det kan godt frustere nogle borgere, fordi 2004-telefonbøgerne ikke er udstyret med de nye numre, samtidig med, at 2005-telefonbøgerne endnu ikke er udkommet. Og så er der oveni hatten heller ikke nogen henvisning til de nye numre, idet man ringer til de gamle.

Så for en god ordens skyld bringer Grenaa Bladet hermed de nye telefonnumre til ordensmagten i Grenaa Politikreds. Vil man have fat i Grenaa Politi kan det ske på tlf. 87 58 14 48. Ebeltoft Politi træffes på tlf. 87 52 14 48, mens landbetjentene i Midtdjurs og Nørre Djurs kan fanges på henholdsvis tlf. 86 33 14 48 og tlf. 89 53 14 48.

Døgnbemanding er i farezonen
Et telefonisk døgnbemandet Grenaa Politi er virkelighed lige nu, men måske ikke ret meget længere. Rigspolitichefen har bedt landets politimestre om at aflevere nogle indstillinger til mulige spareforanstaltninger i politi-beredskabet rundt omkring i landet, og i den forbindelse har Grenaa Politi selv peget på, at der måske godt kan pilles lidt ved døgnbemandingen, således at en enkelt vagthavende funktion pilles ud af beredskabet de fire nætter om ugen, hvor der typisk er mindt at lave for Grenaa Politi. Der er tale om nætterne fra søndag-mandag, mandag-tirsdag, tirsdag-onsdag og onsdag-torsdag. Det skal i den forbindelse understreges, at der blot er tale om en enkelt vagthavende funktion. Patruljerings-beredskabet rører man ikke ved med dette forslag til besparelse. Det bliver heller ikke sådan, at man ikke vil kunne ringe til politiet. Der vil i givet fald blive lavet en teknisk omstilling fra Grenaa Politi’s telefonnummer til en anden vagthavende funktion - hos eksempelvis Århus Politi - de pågældende nætter. Men der er altså ikke afgjort noget herom endnu.

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam