Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

DHF-basar i Grenaa for 35. gang!

I den kommende weekend - den 13.-14. november - inviterer Dansk Handicap Forbund Grenaa afdeling påny hele familien til DHF-basar på Søndre Skole i Grenaa. Og det er faktisk 35. gang, der afvikles en DHF-basar i Grenaa!

Det hele begyndte således i 1969/70 med en check på 2.000 kroner fra klunserforeningen i Grenaa. Denne økonomiske håndsrækning satte vanføreforeningen i Grenaa i stand til at åbne den første basar i Grenaa i 1970. Omsætningen dengang var på 15.000 kroner, og siden er det gået støt og roligt fremad, og i den kommende weekend er det altså 35. gang, man kan kalde til DHF-basar i Grenaa. Og det foregår som de tidligere år i festsalen på Grenaa Søndre Skole. DHF-basaren åbnes lørdag den 13. november kl. 14.00 af det socialdemokratiske amtsrådsmedlem Bent Mikkelsen. Både lørdag og søndag er basaren åben fra kl. 14.00-17.00.
Mange, mange frivillige har siden 2003-basaren blev afviklet været beskæftiget med at lave effekter/gevinster til dette års basar, og sædvanen tro bydes der i den retning på en håndarbejdstombola, et lykkehjul med masser af flotte gevinster, fiskedam for børnene med gevinst hver gang - plus overdådige kaffeborde med mulighed for at købe kaffe/te, lagkage, kringle og boller. Desuden vil der være salg af pølser og sodavand. Endvidere vil man kunne opleve en samaritterstand på DHF-basaren, hvor overskuddet traditionen tro går til DHF Grenaa afdelings mange lokale aktiviteter.
Dansk Handicap Forbund Grenaa afdeling inviterer til DHF-basar på Søndre Skole i Grenaa i den kommende weekend. Arbejdet med at mærke de mange gevinster og effekter til dette års basar gik i gang i kælderen til Ældrecentret Posthaven tirsdag formiddag i sidste uge, og her ses en håndfuld af de frivillige DHF-medlemmer, der forestod arbejdet.

Kilde: Grenaa Bladet

\jh


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam