Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Byråd har godkendt trafiksikkerhedsplan

Grenaa Bladet: På sidste uges byrådsmøde på Grenaa Rådhus besluttede Grenaa Byråd at godkende en trafiksikkerhedsplan for Grenaa Kommune.


Et forslag til en trafiksikkerhedsplan dukkede op på Teknisk Udvalgs bord den 16. marts i år. Forslaget er så senere blevet udsendt i offentlig høring i otte uger, og tirsdag i sidste uge var man så klar til den endelige godkendelse af trafiksikkerhedsplanen, der er udarbejdet af politikerne i samarbejde med en følgegruppe bestående af 15 repræsentanter fra forskellige interessegrupper, politiet og forvaltningen.

Man har således fra kommunens side gjort meget ud af at inddrage borgerne i udarbejdelsen af denne trafiksikkerhedsplan. Blandt andet via indkaldelse til et borgermøde, en (u)tryghedsundersøgelse og muligheden for deltagelse i følgegruppens arbejde.

Planen indeholder en handlingsplan, der er udarbejdet med udgangspunkt i de forslag, der var indkommet fra blandt andet den nedsatte følgegruppe, ved tryghedsundersøgelsen, der blev gennemført i efteråret 2003, og på baggrund af besigtigelse af de konkrete problemsteder i kommunen - med samt følgegruppens forslag til løsninger.

I handlingsplanen er de forskellige løsningsforslag prioriteret efter den samlede uhelds- og utrygheds-reducerende effekt, som disse projekter måtte antages at have (set i forhold til det, som det vil koste at udføre de enkelte forslag).

I høringsperioden har forvaltningen modtaget 9 henvendelser, som efterfølgende er blevet indarbejdet i projektlisten. Det er så dette reviderede forslag til en trafiksikkerhedsplan, som Grenaa Byråd godkendte i enighed tirsdag i sidste uge.

Søndergade-problem
er tæt på en løsning

Et af problemstederne er jernbaneoverskæringen på Søndergade, og her er der faktisk en løsning på vej. Banedanmark er indstillet på at sikre overskæringen med stibomme og advarselssignal, men på betingelse af, at Grenaa Kommune anlægger midterheller og ændrer vejens forløb - herunder cykelsti og fortov, således at krydsningsvinklen mellem banen og vejen bliver minimum 75 grader. Det forventes at udgiften hertil bliver på omkring 150.000 kroner.

I budgettet for 2004 er der afsat 639.000 kroner til gennemførelse af trafiksikkerhedsfremmende vejprojekter, og Grenaa Byråd besluttede endvidere på mødet i sidste uge, at bevilge de 150.000 kroner fra denne pulje, til Søndergade-projektet - og at det resterende beløb anvendes til gennemførelse af andre trafiksikkerhedsfremmende projekter fra planen - i henhold til den prioriterede rækkefølge.

Det er et stort og omfattende arbejde, der ligger bag denne flotte trafiksikkerhedsplan. Borgerne og andre relevante parter har været inddraget i arbejdet, og nu står vi så med en plan, vi kan tage hul på. 639.000 kroner rækker ganske vist ikke langt, men vi har ikke flere penge at gøre godt med. Til gengæld har vi en prioriteret rækkefølge, hvilket er et glimrende arbejdsredskab, sagde Venstre’s Jørgen Katholm.
Socialdemokraten Lars Møller delte Jørgen Katholms begejstring for trafiksikkerhedsplanen - og det store forarbejde, der ligger bag.

Nu ved vi helt nøjagtigt hvor der er problemer. Vel når vi ikke 20 punkter ned ad listen med de penge vi har, men inden vi går helt i sort over det, så skal vi lige huske på, at en god løsning ikke nødvendigvis behøver at være dyr. Kig blot på jernbaneoverskæringen på Havnevej. Den fik vi trafiksikret for blot 5.000 kroner. På den måde kan vi faktisk godt nå et stykke med de beskedne midler vi har at gøre godt med, sagde Lars Møller.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam