Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Caroline Henderson synger jazz i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa

Grenaa Bladet: Den svenskfødte sangerinde Caroline Henderson kan opleves i en jazz’et udgave i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa torsdag den 28. oktober kl. 20.00.
Caroline Henderson blev først og fremmest kendt som den ene af to mørklødede sangerinder i 80’er pop-gruppen »Ray-Dee-Ohh«. Maria Bramsen fra Tøsedrengene var den anden.


I 1995 udsendte Caroline Henderson succes-albummet »Cinemataztic«, der inkasserede hele 6 Grammy’er (Danish Music Awards). Efter en fler-årig karriere indenfor pop- og rockverdenen kastede hun sig i 2003 over jazz’en med udgivelse af CD’en »Don’t Explain«.
Der er tale om en CD med fine fortolkninger af nogle af de sange og standards, som hun hørte i barndomshjemmene i Stockholm, New York og Paris.

Jeg har valgt en række sange, standards og ballader, som er mit »hjemme-gods«. Sange, som minder mig om mennesker jeg har mødt og steder jeg har været. Sange, jeg er vokset op med og som afspejler min kulturarv fra det nordiske til det amerikanske med rødder i jazz, udtaler Caroline Henderson forud for koncerten i Kulturhuset Pavillonen torsdag aften.

Billetter til koncerten kan købes ved henvendelse til Kulturhuset Pavillonen, i Djurslands Banks afdelinger samt via hjemmesiden www.pavillonen.dk.
Den svenskfødte sangerinde Caroline Henderson synger jazz i Kulturhuset Pavillonen torsdag aften den 28. oktober.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam