Der har ganske vist været sved på panderne i kommunens forskellige udvalg op til færdiggørelsen af næste års budget, men et ikke indkalkuleret millionbeløb i sidste øjeblik fra Indenrigsministeriet betød, at andenbehandlingen i sidste uge blev en forholdsvis afslappet affære, hvor det blev vedtaget uden de store problemer.
Hvordan det er skruet sammen og om det uventede bloktilskud fortæller kommunaldirektør Søren Brixen følgende om i det seneste nyhedsbrev:
Budget 2005
Kommunalbestyrelsen vedtog budgettet for 2005 den 7. oktober 2004.
Kendetegnende for budgetvedtagelsen er, at kommunalbestyrelsen tager ansvar for at fastholde kursen for genopretning af kommunens økonomi. Der er ganske vist indarbejdet en låne¬optagelse på 9,4 mio. kr., men 2,7 mio. kr. er hensat til at forøge kassebeholdningen.
Hvad bruges pengene til?
Budgettet for 2005 har en balancesum på 425 mio. kr., og for en udenforstående kan det være ganske svært at forholde sig til materialet og finde netop det, som man har interesse for.
Men hvad bruges pengene til set i et overordnet perspektiv? Tager man f.eks. 1 krone og splitter den op, viser der sig følgende overskrifter:
Administration og planlægning 13 øre
Anlæg 3 øre
Byudvikling 1 øre
Forsyningsvirksomheder m.v. -2 øre
Lån, renter og moms 9 øre
Social- og sundhedsvæsen 48 øre
Undervisning og kultur 25 øre
Vejvæsen 3 øre
I alt 100 øre
I diagramform ser procentfordelingen sådan ud:
Hvor kommer pengene fra?
Når kommunen vedtager sit budget, skal der være balance på bundlinien, eller sagt på en anden måde lige store udgifter og indtægter.
Den største indtægtspost i budgettet stammer fra indkomstskatterne, hvor der er budgetteret med 171 mio. kr. Beløbet er borgernes skattepligtige indkomster ganget med en skatteprocent, der for femte år i træk er uændret på 21,9.
Næststørste post er på godt 153 mio. kr., hvor staten yder kommunen 100 % refusion til sociale pensioner (f.eks. folkepension, bør¬netilskud, dag-penge).
Hovedsagelig på det sociale område er der tillige en række udgifter, hvor kommunen selv bidrager med udgiftsdækningen, idet staten alene yder 35, 50, 65 eller 75 % refusion. Refusionsstørrelsen for disse områder udgør i alt 55 mio. kr.
Videre modtager kommunen 28 mio. kr. fra den kommunale udligningsordning og små 38 mio. kr. i direkte statstilskud.
Som det sidste enkeltbeløb over 10 mio. kr. op¬kræver kommunen grundskyld med et pro¬venu på godt 21 mio. kr. Grundskyldspromillen er uændret på 24.
Når der tales om skatteprocenter og grundskyldspromille skal det med, at kirkeskatteprocenten uændret er på 1,25.
Vanskeligt stillet kommune
Kommunen modtog i 2004 et tilskud på 8,1 mio. kr. som særlig vanskeligt stillet kommune. Overraskelsen var derfor stor, da Indenrigs- og Sundhedsministeriet i begyndelsen af juli meddelte, at kommunen i udligningstillæg 2005, som tilskuddet hedder, kun ville modtage 4,3 mio. kr.
Det var derfor en stor glæde, at ministeriet på kommunens ansøgning bevilgede et yderligere særtilskud på 4 mio. kr., hvilket beløb således opvejede nedgangen i det ordinære tilskud.
Hvordan er resultatet nået?
For at få budgettet til at hænge sammen, har kommunalbestyrelsen og de stående udvalg også i år været igennem en lang proces, hvor der er lagt til og trukket fra.
Der er tale om en række reduktioner, hvoraf nogle er annulleret, som følge af tildelingen af det ekstra særstilskud.
Ved indgangen til 2005 har kommunen ikke længere dispensation fra kassekreditreglen hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Populært sagt er kommunen til den tid ikke længere under administration. Der er imidlertid ikke tvivl om, at økonomien fortsat er meget skrøbelig.
Anlæg
Gennemførelse af anlægsopgaver realiseres fortsat på et minimalt niveau, når der ses på det skat-tefinansierede område. Der er afsat 0,5 mio. kr. til stianlæg, 0,6 mio. kr. til fortsat udbygning og re-novering af folkeskolerne, 0,3 mio. kr. til projektering af folkebibliotek ved Ørum Aktiv Center samt 0,5 mio. kr. til ombygning af børnehaven Savværket til integreret institution.
På forsyningsområdet er der afsat bruttoudgifter på 10,5 mio. kr., der hovedsagelig dækker en forbedret spildevandsrensning fra Fannerup til Ørum Renseanlæg (2,3 mio. kr.) og detailkloakering af Fjellerup Strand (bruttoudgift i 2004 på 4,3 mio. kr.).
SB
Kilde: Nørre Djurs kommune
Rex
05/05 2023
