Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Mange har det værre end Midtdjurs

ØKONOMI - Midtdjurs Kommune fik sammen med 71 andre kommuner uden for hovedstadsområdet en kurv, da indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste uge fordelte 161,3 millioner kroner i særtilskud til vanskeligt stillede kommuner.

Borgmester Kim Dalgård Poulsen (V) indrømmer, at han havde håbet på en håndsrækning til afslutningen af budgetbehandlingen, men sådan skulle det ikke være. Der var 130 kommuner uden for hovedstadsområdet, som havde søgt om tilskud.

På Indenrigsministeriets hjemmeside står der at læse, at "puljen på 161,3 millioner kroner er med udgangspunkt i kommunernes ansøgninger fordelt ud fra en individuel og konkret vurdering af den enkelte kommunes økonomiske situation. Det er således hensigten, at puljen skal være med til at supplere det objektive og kriteriebaserede udligningssystem."
Det betyder, at der ikke følger nogen argumentation med i svarskrivelsen fra ministeriet til den enkelte kommune. Borgmester Kim Dalgård Poulsen må blot konstatere, at han er øverste chef i en kommune, som hans partifælle i Indenrigsministeriet bedømmer til at være sund i økonomisk forstand.

På Djursland blev kun Grenå og Nørre Djurs kommuner betænkt med tilskud. De modtager hver en check på 4 millioner kroner.
Rougsø, der også var blandt ansøgerne, fik heller ingen penge.

Skrevet af Lars Norman Thomsen

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 7.oktober

/


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam