Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Overmøllen til Baunhøj Mølle sejles i denne uge til Grenaa!

Grenaa Bladet: Indeværende uge er meget speciel i forhold til arbejdet med at genopføre Møllen, for det er netop her i uge 41, at den cirka 35 tons tunge møllekrop/overmølle transporteres fra sin byggeplads ved Fakse Ladeplads til Grenaa - hvoraf en stor del af transporten foregår ad søvejen.


Den 10. november 2004 er afsat til indvielse af den nye Baunhøj Mølle på toppen af Baunhøjbakken i Grenaa.
En helt unik begivenhed, som møllekonsulenten på opgaven, Bertil Larsen, beskriver som værende en engangs-oplevelse, som verden næppe nogensinde kommer til at se igen!!

Forud for denne meget specielle transport-opgave har der været afholdt et pressemøde i den mere eller mindre færdige undermølle på Baunhøj.

Tilstede på mødet var Grenaa Kommunes borgmester Gert Schou, møllekonsulent og -sagkyndig Bertil Larsen og Møllelaugets formand Bente Gitz-Johansen. Der blev her informeret om status for møllebyggeriet, transporten fra Sjælland til Grenaa Havn og efterfølgende opsætning samt orientering om et specielt møllelotteri til fordel for indkøb af nyt inventar til den nye Baunhøj Mølle.

Et møllelotteri der blev skudt i gang i forbindelse med det store mode- og høstmarked på Torvet i Grenaa søndag den 3. oktober.

DÃ¥rligt vejr kan forsinke det hele
Det eneste forbehold omkring den forestående transport-opgave - som ventes startet den 6. oktober og afsluttet den 8. oktober i denne uge - er vejrliget.

Man er naturligvis til en vis grad afhængig af godt vejr for at kunne gennemføre sejladsen med møllekroppen. Men om Vorherre - og eventuelle andre vejrguder i øvrigt - vil, så bliver undermøllen og overmøllen sat sammen på fredag den 8. oktober.

Møllekroppen samles p. t. ved vognmand Aage Larsen & Søn, Industrivej 3 i Fakse Ladeplads. Møllen samles på nogle jerndragere, der efterfølgende svejses fast til en blokvogn. Blokvognen kører herefter til havnen i Fakse Ladeplads og udskibes herfra - hvis alt går vel - onsdag den 6. oktober om eftermiddagen.

Sejladsen varer herefter 24 timer, således at prammen anløber Grenaa Havn torsdag den 7. oktober om eftermiddagen.

Sejladsen foretages af Svendborg Bugser A/S gennem Frank Larsen fra shippingfirmaet Østergaards Eftf. i Grenaa.

Fredag den 8. oktober kører en blokvogn med møllekroppen fra borde på Djurslandskajen og op til Baunhøj. Møllen køres ad følgende rute: Djurslandskajen – Saturnvej – Kattegatvej – Bredstrupvej – Tempovej – Energivej – Mellemstrupvej og endelig Baunhøjvej.

Transporten vil foregå med politi-eskorte, og diverse skilte med mere vil midlertidigt blive nedlagt for at gøre plads for blokvognen.

Kæmpekran skal løfte møllekroppen op på undermøllen
Ved møllestedet vil en 300 t/m kran fra Krangården løfte den cirka 35 tons tunge møllekrop fra blokvognen og op på undermøllen.

På undermøllen vil nedre fodrem være lagt med udstemninger forberedt til de 8 højbens-tapper. Selve nedsænkningen vil kræve stor nøjagtighed, da der kun er en tolerence-margin på plus/minus 3 mm. ved hver samling. Møllebygger Jens Jørgensen vil forestå dette arbejde.

Møllekroppen vil ved ankomsten være samlet i sin hovedkonstruktion og alle etageadskillelser og væsentlige elementer som aksler, gangtøj, møllesten med mere, vil være indkorporeret i overmøllen.

Ligeledes vil møllekroppen være beklædt med egetræs-spån i et omfang svarende til cirka 60%. Samlet vil møllekroppen veje cirka 35 tons og fylde cirka 10 meter i højde og diameter.

Møllehat og -vinger vil efterfølgende i løbet af oktober ankomme ad landvejen og monteres på møllekroppen.

Efterfølgende skal der knokles videre med de afsluttende arbejder på møllen, så den står funklende klar til indvielse den 10. november kl. 14.00 - stykket sammen af såvel nye materialer som dele fra tre forskellige andre møller rundt omkring i landet. Resultatet bliver en flot ny mølle, der kan meget mere end den, der brændte den 2. maj 2002.

Dette billede er taget på møllebyggepladsen ved Fakse Ladeplads, hvor møllebygger Jens Jørgensen og hans folk har lavet arbejdet med at genopbygge overmøllen til Baunhøj Mølle.

Arbejdet er nu færdigt, og møllekroppen klar til den lange transport fra Sjælland til Grenaa.
Borgmester Gert Schou, møllesagkyndig Bertil Larsen og formanden for Møllelauget, Bente Gitz-Johansen, ses her i undermøllen, der på fredag bliver forenet med den 35 tons tunge overmølle - hvis alt går vel.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam