Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Høstfarver

Af Anlægsgartner Jacob Lahn

I enhver have bør der være planter, som man kan glædes over gennem hele året, enten pga. blomster, løvfarver, væktform, eller bær/ frugter.
Efter sommerens varme farver er afblomstret, kan haven virke lidt farveløs og trist, og det kan naturligvis ændres, idet sortimentet af prydbuske er så stort og alsidigt, at man nemt kan finde nye planter til supplering i haven.
Et godt eksempel kunne være den smukke Blåskæg, også kaldet Skægbusk Blåskæg (Caryopteris incana) har sin oprindelse i Østasien, fundet i 1844, og vokser vildt i tørre bjergområder, og den bryder sig derfor ikke særlig meget om det fugtige danske klima. Dog kan den sagtens udvikle sig ved plantning på en tør, let jord, i fuld sol med gode læforhold, f.eks. en tør skrænt eller nær en sydvendt væg.
Den fryser ofte meget tilbage, men det har ingen særlig betydning, da den bryder igen fra bunden og blomstrer på 1-årige skud.

Blåskæg bliver op til 1 meter høj, og prydes i september - oktober med de smukkeste blå blomster, og det på en tid hvor mange af havens andre buske er ved at forberede sig til vinterdvalen. Væksten er let og graciøs med gråligt løv og såvel blade som skud har en dejlig, krydret duft.

Af udvalgte sorter kan nævnes ´Cary` som er en dansk sort, der er udvalgt for sin hårdførhed, blomsterrigdom og mørkeblå blomster.

Kilde: Grenå Bladet

JL


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam