Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lotteri-salg til fordel for nyt inventar til Baunhøj Mølle starter på søndag!

Grenaa Bladet: På søndag den 3. oktober - i forbindelse med høst- og modemarkedet i Handelscenter Grenaa - starter et nyt lokalt lotteri, som er stablet på benene af Møllelauget. Overskuddet fra lotteriet skal bruges til indkøb af nyt inventar til Baunhøj Mølle, der bliver indviet i sin nye udgave den 10. november 2004.


Amatørfotografen Frank Pedersen, der på billedet interviewes, er manden bag en foto-udstilling med billeder af Baunhøj Mølle før, under og efter branden den 2. maj 2002.
Ved branden den 2. maj 2002 mistede Møllelauget jo alt sit inventar - ligesom 7 polske kunstnere mistede deres udstillede kunstværker.

Grenaa Kommune udbetalte en erstatning til de polske kunstnere, og det har måske givet dem lyst til at give noget igen, for de er blandt de i alt 55 kunstnere, der har besluttet at donere ét eller flere værker som gevinster til lotteriet.

De 55 kunstnere har alle det til fælles, at de har udstillet i den mølle, der nedbrændte totalt i 2002. I alt skal der trækkes lod om 69 donerede kunstværker.

Vi har skrevet til 90 af de tidligere udstillere, og vi er overvældede over, at 55 af dem har villet skænke værker til formålet.

I det hele taget må vi sige, at opbakningen omkring mulige sponsorater har været ganske fantastisk.

Vi har mødt en utrolig velvilje overalt, siger formanden for Møllelauget, Bente Gitz-Johansen.

Der sættes i forbindelse med lotteriet 3.000 lodsedler i omløb til en pris på 50 kroner pr. stk. I hele salgsperioden - hvilket er fra den 3. oktober til den 25. november - kan køb af lodsedler ske ved henvendelse på Turistkontoret i Det Gamle Rådhus på Torvet i Grenaa - men derudover vil Møllelauget også gå rundt og sælge lodsedler på gaden på nogle udvalgte datoer.

Første chance for at købe en lodseddel - og det altså med mulighed for at vinde et kunstværk - er som nævnt på søndag den 3. oktober fra kl. 11-15 ved Turistkontoret.

I den anledning vil der være en udstilling med fotos taget af den lokale amatørfotograf, Frank Pedersen, der har taget billeder af Møllen både før, under og efter branden.

Herunder genopførelsen af Baunhøj Mølle.

Læs i øvrigt mere herom i næste uges udgave af Grenaa Bladet.

Det varer nemlig ikke mange dage, før transporten af den cirka 35 tons tunge møllekrop starter sin land- og søtransport fra Fakse Ladeplads på Sjælland til Grenaa.

Det hele efterfulgt vinger og møllehat med videre. Noget af en transport-opgave - skulle vi hilse og sige!!

Udstillingen kan ses på Turistkontoret på søndag i forbindelse med, at et mølle-lotteri skydes i gang.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam