Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Mejeri’s historie

Grenaa Bladet: Djurslands Museumsforening sætter med sit næste foredrag fokus på et stykke lokal industrihistorie - Grenaa Mejeri.

Det sker mandag den 4. oktober kl. 19.30. Og som noget nyt i foreningen foregår det denne gang ikke på Djurslands Museum, men i stedet hos Arla Foods (tidl. Grenaa Mælkecentral/Mejeri) på Åstrupvej i Grenaa.

Altså i et rigtigt mejeri-miljø. Og alle interesserede er velkomne.
Aftenens foredragsholder er industrihistoriker og etnolog Jørgen Burchardt, Ringe, som er ved at skrive Grenaa Mejeri’s historie - fra håndværk til industri under tidernes forandring gennem rationaliseringer, stordrift og specialisering.

Det sidste netop årsagen til, at mejeriet i Grenaa er under afvikling i øjeblikket.
Burchardt vil fortælle om mejerihistorien set fra Grenaa, og vise aktuelle film og billeder. Han vil samtidig fortælle brudstykker af ostens kulturhistorie - herunder Danablue-ostens, hvis produktion her på egnen jo stopper meget snart med mejeriets lukning.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam