Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dyssemarch 2004 på søndag: En vandretur for alle naturelskere

Grenaa Bladet: Søndag den 3. oktober 2004 afvikler Grenaa Fodslaw sin årlige Dyssemarch.

Dyssemarchen har igennem årene høstet stor anerkendelse for sine smukke og varierede ruter.

Så hvad enten man har lyst til at tage en kort tur på 5 km. eller en lidt længere på 12-17 eller 25 km., er der rige muligheder for at nyde naturen.

Alle turene starter fra Bavneskolen i Nimtofte mellem kl. 9.00-11.00.

Turene går mod Sjørup og følger grusvejen fra Langmosegård mod Ramten.

De smukke stier bringer deltagerne vest om Ramten Sø mod Stenvad og Stenvad Hede frem til Ramten Skov, hvorfra der fortsættes over Mørkholt og Ramten Mølle tilbage mod Nimtofte.

Både den korte og de lange ture møder den smukke Nimtofte Ådal - og som noget helt specielt, kommer alle deltagerne ud på et meget spændende stykke af den gamle Gjerrildbane.

Der er et passende antal rastepladser undervejs, så det eneste man behøver er godt humør og en påklædning der passer til vejret. Der er tilmelding ved startstedet.

Alle er velkomne til at deltage på vandreturene »tilbage i tiden«, hvor flere af ruterne går forbi de interessante stendysser.

Hunden er også velkommen, - hvis den er i snor.

Grenaa Fodslaw arrangerer vandreture af forskellige længder hver uge året rundt.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam