Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stor trafiksikkerhedskampagne i Grenaa

grenaa bladet: Dansk Transport og Logistik, DTL, har i samarbejde med Volvo Lastvogne igangsat Danmarkshistoriens største kampagne rettet mod børn og lastbiler. En kampagne, der skal lære børnene i de mindre klasser i folkeskolen at passe på lastbilerne i trafikken.


Lørdag den 18. september blev der taget hånd om trafiksikkerheden hos Viking Lastbil A/S på Rolshøjvej 1 i Grenaa.
Kampagnen i Grenaa løb af stablen lørdag den 18. september kl. 10-14 hos Viking Lastbil, Rolshøjvej 1 i Grenaa
Kampagnen henvender sig til de mindre klasser i folkeskolen og indeholder eventyr, sproglege og små opgaver. Alt sammen noget, der skal ruste de mindste til at se farerne i trafikken.

Ved arrangementet lørdag den 18. september blev de lokale klassevindere udråbt og præmien for bedste klassebesvarelse blev ligeledes overrakt. Børnene kunne bl.a. prøve at sidde i en af de lokale lastbiler, der var opstillet på en sådan måde, der anskueliggjorde nogle af de trafikale situationer, som børnene møder i hverdagen. De kunne også deltage i små trafikkonkurrencer, se Dansk Autohjælp slukke en brand, prøve de små elbiler, besøge børnehjørnet, se Muddi og Salamidrengene underholde eller blot nyde gratis sodavand og pølser.

Det var med andre ord lagt op til et kæmpe program med underholdning for børnene - og mulighed for at forældrene kunne lære børnene om trafik. Baggrunden er ellers dyster nok. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at 9254 personer kom til skade i trafikken. Heraf omkom de 432 - 40 var børn.

På børnenes
præmisser

Kampagnen »Trafiksikkerhed i Øjenhøjde« er udarbejdet af professionelle lærere og materialet er pædagogisk tilrettelagt, så det kan virke som et supplement til den almindelige færdselslære på klassetrinene. Børnene ikke kun oplyses, men inddrages også, så de kan finde ud af de farer, der er i trafikken.

Børnene kan også få mulighed for at deltage i en landsdækkende konkurrence, hvor man både præmierer den bedste lokale og den bedste nationale klassebesvarelse.

Den bedste lokale besvarelse belønnes med 4000 kr. til et lejrskoleophold eller en udflugt for hele klassen samt automatisk deltagelse i den landsdækkende konkurrence. Her vil den bedste klassebesvarelse vinde en hel dag på Jyllands Ringen eller Køreteknisk Anlæg i Roskilde - hvor man vil komme til at køre store lastbiler.

Kilde: grenaa bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam