Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra kloak til børnepasning?

NØRRE DJURS – De bebudede besparelser på børnepasningsområdet næste år bliver måske alligevel ikke til noget. Pengene til driften af daginstitutionerne kan skaffes ved at hæve vandafledningsafgiften fra de nuværende 27 kr./m3 til 29 kr./m3 i 2005.


Et flertal bestående af medlemmerne af den socialdemokratiske gruppe, Nørre Djurs listen og et enkelt medlem fra Venstre stemte ved sidste uges 1. behandling af budgettet for 2005 for et forslag fra Malte Larsen (A) om, at vandafledningsafgiften næste år skal stige til 29 kr./m3. Det vil give kommunen en merindtægt på ca. 605.000 kr. næste år. Hvordan pengene så skal anvendes er endnu ikke afklaret, men flere af kommunalbestyrelsens medlemmer ser gerne, at de bruges i daginstitutionerne.
Det kan måske for nogle virke lidt akavet, at pengene til daginstitutioners drift skal findes hos kloakforsyningen, der køres over et lukket, separat regnskab, men til det siger Malte Larsen:
- Man skal huske på, at kloakforsyningen, skylder kommunen 10 mio. Jeg synes, det er lidt flot, at en kommune i så svære vanskeligheder som vores, påtager sig at fungere som bank for kloakforsyningen. Derfor er det også rimeligt, at nogle af de penge, der mangler i kommunens budget, kommer derfra.

Sammenblanding af tingene
De fleste liberale medlemmer af kommunalbestyrelsen har lidt svært ved at forholde sig til den udlægning. Carlo F. Christensen (V), der er formand for Teknik og Miljø mener, at man skal holde forsyningsvirksomheden adskilt fra kommunens øvrige drift.
– Kloakforsyningens anlæg er fuldt låneberettiget og rent teknisk foregår det ved at vi låner penge af kommunen, og kommunen låner pengene i banken. Men over årene har kommunen lånt langt over 10 mio. på kloakforsyningens anlæg, hvor pengene er brugt til drift andre steder i kommunen. Hvis vandafledningsafgiften skal stige, mener jeg, at indtægterne skal gå til at afdrage gæld og ikke til drift af daginstitutioner eller anden drift. Alt andet er uhensigtsmæssig sammenblanding af tingene.
Malte Larsen oplyser, at der vil blive indsendt ændringsforslag til budgettet, der 2. behandles 7. oktober. Her vil bl.a. Socialdemokratiet stille forslag om, at besparelserne i daginstitutionernes drift falder væk, og at pengene i stedet findes ved forhøjelse af vandafledningsafgiften.

Skrevet af Marianne Svit i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 14. september

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam