Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Bladet: A/S Søren Jensen går ind i et nyt kædesamarbejde der sikrer et bredt sortiment til rette pris

A/S Søren Jensen i Lillegade i Grenaa går ind i et nyt kædesamarbejde, samtidig med, at man føjer nye produkter til butikkens i forvejen store udbud af belysning, hvidevarer og andre elartikler.
»Et bredt sortiment til den rette pris« er overskriften på denne oprustning, fortæller butikschef Peter Nielsen.
- A/S Søren Jensen har gennemgået en rivende udvikling de seneste 6 måneder. Udvalget i butikken er blevet endnu større i alle prisklasser. Vi viderefører også vores prisgaranti, så kunderne får udbetalt differencen, hvis de finder købte varer markedsført billigere end steder. Samtidig er butikken blevet en del af Serviceringen og Lysmesteren. Her køber man stort ind i fællesskab, så priserne holdes i bund. Samarbejdet sikrer desuden en fortsat tilgang af nye, inspirerende og topmoderne produkter. Indretningen har vi også arbejdet med, så selv om udvalget er langt større end tidligere, er det blevet nemmere at overskue, udtaler Peter Nielsen.



Butikkens medarbejdere uddannes løbende i at rådgive seriøst og grundigt om alle produkter.

- Vores opgave er ikke at prakke kunderne noget på. Selv om en vaskemaskine har alle mulige finesser, passer den ikke nødvendigvis til den aktuelle kunde. Så finder vi hellere en anden model. Også selv om vi ikke tjener så meget på den. For bliver kunden glad, kommer han/hun igen. Og det er helt indlysende en bedre forretning på langt sigt, siger Peter Nielsen.

Og når en kunde er ude af øje, så er han ikke samtidig ude af sind hos A/S Søren Jensen.
- Ringer en kunde for eksempel om et defekt produkt i garantiperioden, spørger vi omhyggeligt ind til problemet. For skyldes defekten eksempelvis en BH-bøjle i pumpen til en vaskemaskine, afkræves kunden normalt op til 700 kroner af fabrikantens servicefolk, hvis de skal ud og fjerne BH-bøjlen. Med lidt vejledning kan man imidlertid sagtens løse den slags problemer selv. Derfor giver vi os altid god tid til at tale med kunden - også længe efter en handel, siger Peter Nielsen, der også har en stor nyhed på hylderne.

Salg af telefoni
Nyheden er salg af meget fleksible telefoni-løsninger. Det være sig både salg af mobil- og fastnet-abonnementer. Det sker via teleselskabet ELROTEL, der ligesom A/S Søren Jensen ejes og drives af energiselskabet ELRO. Desuden kommer butikken til at sælge et udvalg af Nokia-telefoner foruden et stort tilbehørsprogram til mobiltelefoner. Og som en meget forbrugervenlig ting, så behøver man ikke at binde sig til et seks måneders abonnement, som det ellers er kotyme, for telefonerne er nemlig ikke sim-låste. Man kan således købe en mobiltelefon som var det en håndmixer. Og altså putte et hvilken som helst taletidskort i den nye mobiltelefon og så ellers snakke løs - eller flytte sit simkort fra den gamle mobil over i den nye.

Så en masse nyheder og konkurrencedygtige tiltag hos A/S Søren Jensen. Men personalet er de samme kompetente medarbejdere, som kunderne kender så godt.

Medarbejderne hos A/S Søren Jensen signalerer her det nye tilhørsforhold til kæderne Serviceringen/Lysmesteren.


Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam