Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ryg-ambulatorierne er lukket på sygehusene i Randers og Grenaa

Der er nu så stor mangel på speciallæger i ryg- og gigtsygdomme (reumatologer), at Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus må drosle ned i aktiviteterne indenfor specialet.


Helt konkret betyder det, at rygambulatoriet på Randers Centralsygehus er lukket, og at ryg/gigtambulatoriet på Grenaa Sygehus ligeledes lukkede pr. d. 1. september. På Randers Centralsygehus vil gigtambulatoriet dog stadig have åbent 4 1/2 dag om ugen.
Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus har hidtil haft omkring 4.500 kontakter med ryg- og gigtpatienter om året. Der er tale om kontakter, da mange af patienterne er »gengangere«, dog har 1.000 af de 4.500 kontakter været nye patienter.
Så mange patienter kræver tre speciallæger, men sygehuset har kun haft to, og det er ikke lykkedes at få besat den tredje stilling, der har været i opslag længe. Da den ene af sygehusets to reumatologer nu er holdt, må sygehuset derfor reducere antallet af reumatologiske undersøgelser.
Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus har informeret praksislægerne om den aktuelle situation, og sygehuset har indgået samarbejdsaftale med Silkeborg Centralsygehus om patienter med akut diskusprolaps.
– Patienter, der har ondt i ryggen, skal fortsat gå til deres egen læge, der tager stilling til det videre forløb. Har patienten for eksempel en akut diskosprolaps vil lægen henvise patienten til Silkeborg Centralsygehus. I øvrige tilfælde kan lægen henvise til andre rygambulatorier eller privatpraktiserende reumatologer, oplyser ledende overlæge på Randers Centralsygehus´ medicinske afdeling M1, Claus Thomsen.
Manglen på reumatologer er ifølge Claus Thomsen et landsdækkende fænomen, som primært skyldes, at reumatologi ikke ligefrem har ligget øverst på hitlisten, når lægerne har skullet vælge speciale.
En prognose udarbejdet af Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af reumatologer på landsplan vil være faldet fra 189 i 2000 til 95 i 2015. I øjeblikket er der omkring 20 ubesatte reumatologstillinger i landet, og situationen er værst vest for Storebælt.
Nye og mere effektive behandlingsmetoder indenfor reumatologi betyder dog, specialet igen er ved at blive attraktivt for lægerne, men Claus Thomsen forudser, det vil vare en årrække, før det for alvor slår igennem og kan mærkes på sygehusene.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam