Tekst og foto: Bjarne Olsen, formand for Østdjurs Havekreds
De fleste kender det. At man som ny haveejer ofte bliver foræret stauder af familie, venner og naboer. Det er gjort i den bedste mening, og det bliver som regel også godt modtaget, for i begyndelsen er plantekendskabet sikkert begrænset – og det samme er ofte de økonomiske muligheder. Men »en kælling i hver by« kan nemt komme til at sætte et tilfældigt præg på haven.
Senere, som årene går, 0g erfaringen bliver større vil man som regel gerne give haven sin egen personlige stil. Der må godt være »en rød tråd« – og stauder kan jo anvendes på utaIIige måder. Kun ens fantasi sætter grænsen.
Måske var det en idé med et staudebed anlagt efter farver f.eks. udelukkende i forskellige nuancer i rosa, lilla og blåt. Gult kan være smukt, men i et sådant bed er farven bandlyst
Betingelserne
Udover at staudernes blomsterfarve skal ligge inden for den nævnte skala, kan betingelserne være, at de høje af planterne er så stive, at opbinding ikke er nødvendig, at den enkelte staude blomstrer længe, og endelig at der så vidt muligt er blomster fra tidlig forår til sent efterår. Selv med disse skrappe klausuler er der imidlertid et stort udvalg af planter at vælge imellem Her er nævnt nogle eksempler:
De lave
Aubrieta, Blåpude, er et oplagt emne. Det er formentig en af de oftest plantede stenbedsplanter for den er problemløs og blomstrer trofast hvert år fra april til maj. Især hvis den efterfølgende skæres ned. Og så findes den ikke bare i én blå farve, men også i mørkeblå, Iyseblå og violet, ja sågar i rød og nogle med dobbelte blomster eller broget løv.
En anden af de kendte små stauder er Campanula, Blåklokke, der findes i forskellige lave sorter, men alle med en overdådig blomstring i begyndelsen af sommeren Den sår gerne sig selv, og kan blive på grænsen af en plage.
Blågråt løv, der står godt til de blå blomsteraks er varemærket for Veronica Spicata, Aks-Ærenpris, der blomstrer i den tidlige sommer og efterhånden danner et lille tæppe.
De mellemhøje
Geranium, Storkenæb, er en meget omfattende slægt og blandt de meget populære er sorten »Rose Clair«, der ud over de karakteristiske, fligede blade bærer rosa blomster fra midt på sommeren, og ofte til frosten sætter ind. Visner blomsterne og falder ud til siden efter en længere, tør periode, klippes det visne blot af hvorefter planten skyder og blomstrer på ny. Den sår sig villigt så den skal holdes lidt i ave.
Vi bør naturligvis ikke glemme den meget store familie af asters især Asters Dumosus der kun bliver fra 20-40 cm høj, og i efteråret sætter et hav af marguerit-lignende blomster i rosa, lilla og blå.
Heller ikke Sedum Spectabile, Sankt Hansurt, bør mangle i et sådant bed. Over de matgrønne læderagtige blade hæver blomsterskærmen sig med lys- eller mørkrosa farve (alt efter sorten) fra august, og næsten til frosten kommer Og så er den i øvrigt dekorativ når den står pudret med rimfrost eller sne.
De høje
En særpræget sensommerstaude er Liatris, hvis danske navn Lampepudser siger en del om formen på den rosalilla blomsterstand
På samme tid sætter Mornada, Hestemynte, nogle meget smukke blomster i IysIiIla eller okseblodsrød men den angribes desværre ofte af meldug på bladene.
En planteslægt med mange sorter er Phlox Paniculata, Høstfloks der i et sådant bed kan være repræsenteret i mange afskygninger. For i juli og august blomstrer de i rosa, hvid med rosa øje, lysrosa med mørkrosa øje og diverse nuancer i blå, blålilla og rødlilla. Ulempen er at også Høstfloks nemt får meldug på bladene, hvis den står for tørt.
To af dem, jeg nødigst vil undvære, blomstrer fra august og et par måneder frem – Duehoved - med mørkrosa blomster på meget stive stilke og Psysostegia, Drejeblomst, der bærer rosafarvede blomsteraks over de meget elegante, smalle blade.
Men dermed er udvalget ikke slut, også for eksempel Stachys, Lammeøre, og Sidalcea, Silkekatost har blomster inden for de nuancer, som vi ønsker i bedet. Eller Scabiose, Skabiose, med den kønneste lyseblå farve, og Echinacea, Purpursolhat med purpurfarvede randblade omkring den sortbrune midte hvis der var skønheds-konkurrence blandt blomsterne ville ikke mindst disse to være blandt favoritterne.
Den højeste
Dette prædikat får den imponerende Anemone Japanica, Høstanemone, der efterhånden kan danne en mindre busk, hvorfra de smukke rosa blomster på stive stilke rager op. Som det gælder for mange af de andre stauder, findes også denne i flere forskellige farve-nuancer (lysrosa, mørkrosa og også hvid). Som den eneste af de nævnte stauder vil Høstanemone gerne stå i halvskygge og vokse i humusrig jord (og den trives i øvrigt udmærket i et surbundsbed). Den sender imidlertid udløbere ud, så den skal holdes lidt i ørerne for ikke at blive for dominerende over for de omkringstående planter.
Tilplantning
Bedst ser det ud med flere eksemplarer af hver plante, så de danner en større eller mindre flade. Er pladsen imidlertid kun til »en af hver« behøver bedet ikke at virke uroligt da farvenuancerne ligger tæt op ad hinanden. Bedet tilplantes på en sådan måde, at blomstringen er nogenlunde ligeligt fordelt over hele arealet gennem sæsonen og selvsagt placeres stauderne efter højde.
En gammel sentens siger »Hvad der plantes i foråret kan gro, hvad der plantes i efteråret skal gro«. Det sigter naturligvis tiI, at jorden fra nu af og et par måneder frem stadig har varme og fugtighed i modsætning til foråret der kan være tørt, koldt og blæsende. Alle de nævnte stauder kan plantes her i september-oktober (med undtagelse af Høstanemone som nok bedst sættes i jorden i foråret), og ingen af dem er krævende med hensyn til jorden
Gå derfor trygt på jagt i planteskoler og havecentre, der netop nu har det største udvalg.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex
05/05 2023
