Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa bladet: Skattestigning eller ej?

Ovenstående er det helt store spørsgmål i forbindelse med Grenaa Kommunes budgetlægning for 2004.

Socialdemokratiet og SF kan ikke rigtig se, hvorledes man skal få det hele til at hænge sammen økonomisk uden en skattestigning, mens Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti slår sig i tøjret. Men eftersom S og SF tilsammen råder over 10 af byrådets 19 mandater, så kan de faktisk trumfe en skattestigning igennem udenom de borgerlige. Omend der er tradition for brede forlig omkring budgettet i Grenaa Byråd.


Socialdemokratiet foreslår indtil videre, at skatteprocenten hæves fra 21,0 til 21,6% og at grundskyldspromillen hæves fra 18,5 til 21,0. For den enkelte skatteborger vil det være ensbetydende med, at indkomståret 2004 alt andet lige giver 800 kroner mindre i husholdningskassen i forhold til 2003.
SF går et skridt videre. Dels for at fjerne besparelser for 4 mio. kroner i forhold til de cirka 18 millioner kroner et flertal i Økonomiudvalget har peget på, og dels for at lave en stødpude, hvis der skulle ske overskridelser på de sociale konti i 2004. Hvilket i givet fald vil være mere reglen en undtagelsen. Så SF foreslår en skatteforhøjelse fra 21,0 til 21,8, mens man er enig med S i, at grundskyldpromillen ikke skal være højere end 21.

Ejendomme skal sælges
Partierne er enige om, at der kan sælges kommunale ejendomme/grunde for 7 millioner kroner i 2004 - blandt andet Brolykke i Grenaa og det gamle lærerseminarium i Lyngby - men man er blot ikke helt enige om, hvordan pengene skal bruges. S og SF vil bruge dem til styrke kassebeholdningen, mens de borgerlige vil bruge dem på drift, så en skattestigning kan undgås helt.
Den finansierings-form var borgmesteren ikke imponeret af, da han afleverede sit input ved 1. behandlingen af budgettet.
- På grund af de meget store besparelser, vi har være igennem de senere år - og ikke mindst i budgettet for 2003 som krævede besparelser for 35 millioner kroner - samt de yderligere besparelser på 18 millioner kroner, som der ligger på bordet her ved 1. behandlingen, ligger der nu fra partierne forskellige bud på den endelige finansiering for at skaffe balance i budgettet. Men at lade provenuet ved salg af ejendomme på 7 millioner kroner indgå i driften er ikke fornuftigt. Der er jo tale om en éngangsudgift, og tyr vi til den løsning, så mangler der reellt allerede 14-15 millioner kroner på 2005-budgettet for at det kan hænge sammen, sagde borgmesteren.

Speciel situation mener Venstre
Venstre’s Knud Kildal indrømmede, at det at sælge anlægsaktiver, for at holde driften kørende, ganske rigtigt ikke normalt er Venstre’s politik, men at kommunens situation p. t. er sÃ¥ speciel, at det godt kan forsvares at gøre det for et enkelt Ã¥r.
- Men lad mig lige allerførst slÃ¥ fast, at de 18 millioner kroner, som mange her i byrÃ¥det kalder besparelser, i virkeligheden er mængdetilpasninger. NÃ¥r vi foreslÃ¥r, at finansiering af drift for 7 millioner kroner skal findes ved blandt andet salg af ejendomme og grunde, sÃ¥ er det fordi vi har et skattestop hængende over hovedet, som vi fortsat er nødt til at forholde os til. Det ville da være fjollet at skulle aflevere halvdelen af provenuet ved en skattestigning til statskassen. SÃ¥ vi mener her i Venstre, at det vil være forsvarligt at gøre det dette ene Ã¥r. Og læg mærke til, at der ikke tages penge fra Sommerhusgrundfonden med vores forslag. Det er kun provenuet ved salg af nyudstykkede sommerhus-grunde, der er tale om. Og hvis S og SF nu vil trække reduktioner pÃ¥ budgettet tilbage, sÃ¥ hænger budgettet da slet ikke sammen. I vil ogsÃ¥ ha’ en stødpude til uforudsete udgifter. Det synes jeg er et lidt farligt signal at sende. Dermed siger vi jo til forvaltningen: Pyt med overskridelser, for vi har allerede sat penge af til formÃ¥let! Noget sÃ¥dant kan vi i Venstre pÃ¥ ingen mÃ¥de støtte, sagde Knud Kildal.
4,5 af de 7 millioner, der mangler i budgettet for at indtægter og udgifter matcher hinanden, forventer Venstre at kunne hente hjem via et fortsat intensivt arbejde for at nedbringe udgifter til sygedagpenge og anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet (2 mio. kr.) og i forventning om, at der som i 2003 også næste år tildeles et tilskud fra staten på 2,5 mio. kroner efter reglerne om betrængte kommuner. Altså en slags kommunal »fattighjælp«.
Flere politikere udtrykte betænkelighed ved at beskære det kommunale serviceniveau mere end man allerede har gjort. Ikke mindst med henblik på fortsat at kunne være en attraktiv bosætningskommune.

Bosætning vigtig
Netop dette emne berørte borgmesteren også i sin budget-tale.
- Vi er allerede i offensiven for at styrke kommunens skattegrundlag ved for eksempel at tilbyde attraktive bosætningsmuligheder. Dette vil selvfølgelig kræve yderligere investeringer fra kommunens side, men vi har jo masser af muligheder - både i åmiljøet og ved golfbanen. Og så arbejder vi for at få skabt rammerne for et nyt boligområde ved Stensmark samt et nyt sommerhusområde ved Annebjerg. Men som udviklingen er i Danmark på nuværende tidspunkt, bliver bosætningen et langt sejt træk, sagde Gert Schou, og fortsatte:
- Vi får dog hjælp udefra, idet Grenaa som et led i regeringens regionale vækststrategi, er udpeget som et fremtidigt bosætningsområde for folk, der arbejder i Århus og Randers. Dertil kommer, at regeringen peger på Grenaa som et område, hvor turismen skal udbygges yderligere. Begge dele er vi i fuld gang med. Og der er centrale midler at hente hertil. Vi håber naturligvis alle, at kunne tiltrække både nogle af dem, som jo alligevel er på arbejde her i kommunen om dagen, og også andre, som ser muligheder i at bosætte sig her i kommunen. Hertil kan tilføjes, at en fremtidig bosætning også kræver gode skoler, gode børneinstitutioner samt en god kultur- og erhvervspolitik, sagde borgmesteren.

S-ændringsforslag
Der vil inden 2. behandlingen af budgettet den 9. oktober blive sendt en række ændringsforslag til budgettet fra de forskellige partier. Fristen herfor var mandag den 22. september kl. 10.00.
Socialdemokraterne præsenterede deres ændringsforslag allerede ved 1. behandlingen: Ingen ferielukning i dagplejen, ingen reduktion i undervisningstid i tale/sprogklasse, en rammebevilling til ungdomsskolen til at drive en klub/værested for 40-60 børn mellem 10 og 14 år, bevare 6 ud af 8 døgnpladser i Genoptræningsafdelingen på Hedebocentret, bevare det nuværende rengøringsniveau på ældreområdet og ikke nedsætte normeringen på plejehjemmene fra 0,70 til 0,68, men til 0,69.
Grenaa Byråd afviklede i øvrigt et offentligt budgetmøde på Grenaa Rådhus i torsdags, hvor borgerne kunne stille spørgsmål til politikerne omkring næste års budget.

Borgmester Gert Schou - Vi satser meget på bosætning i Grenaa Kommune, men det bliver et langt sejt træk at få vendt bøtten.

Venstre’s Knud Kildal - En økonomisk stødpude til ekstraudgifter er et skidt signal at sende. Dermed siger man nærmest »pyt med overskridelser«!



Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam