Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaabanen lukker ned i tre måneder

Togforbindelsen Århus-Hornslet-Grenaa - i daglig tale benævnt som Grenaabanen - lukker ned i tre måneder. Årsagen er, at bane-legemet med videre skal fornyes, så togene kan køre hurtigere og rejsetiden dermed forkortes.

Lukningen sker fra og med lørdag den 11. september og til og med lørdag den 19. december. Både på strækningen Århus-Hornslet og Århus-Grenaa vil der blive indsat ekstra busser i stedet. Passagererne skal dog regne med lidt længere køretid i busserne i forhold til det at køre med toget. DSB udgiver i forbindelse med nærbane-lukningen en selvstændig bus-køreplan for de tre måneder. Den kan man få på stationerne på strækningen - eller se på internet-hjemmesideadressen: www.dsb.dk/trafikinfo, hvor man også kan læse mere om sporarbejdet. Blandt andet fornyer Banedanmark jernbanesporene, forlænger perroner og nedlægger eller ombygger et antal jernbaneoverkørsler. Og for at forbedre sikkerheden indfører Banedanmark desuden ATC-togstop-systemet på Grenaabanen. Forbedringerne betyder, at rejsetiden mellem Århus og Grenaa kan blive afkortet med cirka 16 minutter. Med andre ord vil det efter opgraderingen give en rejsetid mellem Århus og Grenaa på cirka 1 time og 10 minutter. Grenaabanen har knap en million passagerer om året.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam