Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sæsonstart i ungdomsskolen

NØRRE DJURS – Sommeren er ved at være forbi, og Ørum Ungdomsskole er klar med et nyt og spændende program for den kommende sæson.



Nørre Djurs Ungdomsskole med Per Larsen som ny ungdomsskoleinspektør har både nyheder og gamle travere på programmet til den kommende sæson.
Efter et vellykket generationsskifte, hvor Per Larsen har afløst Eigil Kjærgaard som ungdomsskoleinspektør, er Nørre Djurs Ungdomsskole klar til at gå i gang med en ny sæson med såvel nye og uprøvede som gamle og velkendte fag på programmet. Mens ungdomsskolefagene først starter i slutningen af oktober, har ungdomsklubben har allerede taget hul på den nye sæson, og her vil de kommende uger blandt andet gå med klubhygge, planlægningsmøder og fremtidsværksteder om nyindretning af klublokalerne.

Om os selv
I Nørre Djurs Ungdomsskole er det de unge selv, der bestemmer menuen på ungdomsskolens spisekort, og i år står den blandt andet på sex.
– Tendensen i disse år er, at de unge gerne vil beskæftige sig med noget, der har med dem selv at gøre, og det er alt muligt lige fra negle til spisevægring. Hos os har eleverne tilsyneladende behov for at vide noget mere om sex, og derfor er faget kommet på, siger Per Larsen. Vi fortsætter også med Pigernes Verden, der er et sted, hvor piger snakker om alt muligt fra deres egen verden.
Design er også et af de nye tilbud i genren Os Selv, og her er der mulighed for at udarbejde sin egen personlige garderobe fra top til tå. Men en god kollektion kræver også en ordentlig præsentation – og her kommer faget Catwalk ind i billedet. Her kan man lære, hvordan man gebærder sig på en catwalk, og resultatet vises til 9 timers festen, hvor der bliver fremvist modetøj fra Grenaas førende forretninger.

Underholdning
Der er nok mange, der vil mene, at det er et tab, når der ikke længere er musical på ungdomsskolens repertoire, men så kan man til gengæld glæde sig over det nydannede Entertainment Task Force, der er et team af specialtrænede folk, der er klar til at rykke ud og underholde, når behovet melder sig. Ifølge programmet kan man forvente 2-3 knaldhamrende fede shows med sketches, skuespil, sang og musik i løbet af sæsonen. Aktørerne specialtrænes undervejs og behøver ikke andet end en god portion gå-på-mod for at være med.

Traditioner og gamle travere
Nu skal man jo ikke tro, at der er sket en revolution i ungdomsskolen, selv om der er kommet en ny bag i chefstolen. Der er stadig plads til gamle travere som knallert- og traktorkørekort, elektronik, moderne mad og meget andet, og der er heller ikke pillet ved de gode, gamle, solide traditioner som skituren i vinterferien, der i 2005 går til Idre Fjäll i Sverige. Turen er allerede ved at være udsolgt, så det er med at være hurtig, hvis man vil med.
Derudover er der planer om kanoture og vildmarksture, ligesom superweekends, der er en anden god, gammel tradition, også er taget op igen.

Skrevet af Marianne Svit i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 1. september

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam