Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Anarkiet ophører på rastepladsen

MIDTDJURS - Det grønne område på hjørnet af Industrivej og Thorsagervej i Ryomgård har denne sommer lignet en miniudgave af et for længst opgivet naturvildnis.



Fra vildnis til grøn oase - sommeren går på hæld, men efter dette billede er blevet taget, er græsset også blevet slået på det grønne areal i Ryomgård, hvor Industrivej møder Thorsagervej.
Ikke ligefrem et syn, der motiverer bilende danskere på vej til Djurs Sommerland til at holde ind og spise madpakken eller nyde en kop formiddagskaffe i græsset. Set fra et Ryomgård synspunkt er det uheldigt, fordi et af byens problemer i sommerperioden generelt set er, at turisterne sjældent giver sig tid til at stoppe op og bruge noget tid i byen, inden turen går videre.
F.eks. har indehaveren af Djurs Hytteby i Nimtofte, Knud Simonsen, der udover at drive turistvirksomhed også arbejder som arkitekt overfor Lokalavisen påpeget, at Ryomgård i endnu højere grad end tidligere skal være meget mere bevist om, hvordan byen kan gøre mere til at få de mange turister til at stoppe op for en stund. Det vil til en start kræve, at der bliver kælet for de grønne områder, og at skiltningen til eksempelvis Djurslands Jernbanemuseum bliver langt bedre end i dag.

Ingen penge
Forklaringen på sommerens naturvildnis ved indgangen til byen fra Thorsagervej er ganske enkelt den, at Teknik og Miljøgruppen først hen på året er blevet opmærksom på, at der er en række grønne områder i kommunen, hvor der ikke er afsat penge til driften.
Indtil sidste årsskifte blev de grønne områder drevet af den nu nedlagte Gartner- og servicesektion gennem Midtdjurs Kommunes aktiveringsprojekt under Arbejdsmarkedsafdelingen. Pengene til aktiveringsprojektet var samtidig driftsbudgettet for de grønne områder. Da aktiveringen stoppede 1. januar 2004, forsvandt også finansieringen.
Problemstillingen blev diskuteret forleden i Teknisk Udvalg, hvor det blev besluttet, at de grønne områders fremtidige økonomi bliver taget op under de igangværende budgetforhandlinger for perioden 2005 - 2008.
Her og nu blev udvalget enige om, at rastepladsen i Ryomgård bliver vedligeholdt resten af 2004 for et beløb på 12.000 kr. I forvejen ligger der en aftale mellem Ryomgård Handelsstandsforening og Midtdjurs Kommune om, at Handelsstandsforeningen finansierer indkøb af materialer til borde og bænke på området mod, at kommunen sørger for, at produktionen bliver sat i værk. I de oprindelige planer for området indgik også en informationstavle, som cyklister og bilister kunne orientere sig efter.

Simonsens Eng
Ligeledes er der til Simonsens Eng i Kolind afsat et beløb på 3.500 kr. til klipning af græsset i resten af 2004.
Det samlede beløb til rastepladsen og Simonsens Eng bliver finansieret via kontoen til Byforskønnelse.
Nogle af de øvrige arealer (se faktaboks) er alligevel blevet vedligeholdt i indeværende regnskabsår trods de manglende penge, men Teknisk Udvalg har besluttet, at det heraf afledte merforbrug på ca. 14.500 kr. ikke skal blive til mere i 2004.

Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 24. august


Grønne områder uden driftskonti

MIDTDJURS - Følgende grønne områder i kommunen har i 2004 ikke haft penge at gøre med til vedligeholdelse.
1. Skovhaven i Kolind, "Petermindeskoven".
2. Skovhaven i Ryomgård, Skovtoften.
3. Skovhaven i Nimtofte, v. Hyttebyen.
4. Legeplads ved Svanebo, Kolind.
5. Svaneboskoven, øst for Søndermarken i Kolind.
6. Overdrevet, nordvest for Pindstrup By.
7. Anlægget ved kanopladsen, Kolind.
8. Anlægget på Dyrskuepladsen, Kolind.
9. Simonsens Eng, Kolind.
10. Rasteplads ved Thorsagervej/Industrivej, Ryomgård.

Kilde: Notat udarbejdet af gartnerformand John Vinther, Midtdjurs Kommune, til Teknisk Udvalg. I notatet er ovennævnte områder er oplistet, som grønne arealer uden driftsmidler i 2004.

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam