Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Livsstil og stolthed

PINDSTRUP – Badminton og halbal er taget af plakaten den kommende weekend i Pindstruphallen og erstattet af en livsstilsmesse med så særprægede aktiviteter som afrikansk dans, meditation og Tai Chi på programmet i skøn forening med mere jordnære naturoplevelser.



Sandra Sonne inviterer til livsstilsmesse i Pindstrup lørdag og søndag
Livsstilsmessen i Pindstruphallen er et støtte- og pr-arrangement for projekt Pindstrup, der har til formål at synliggøre Pindstrup-området og skabe øget liv og vækst i området. Men en livsstilsmesse i Pindstrup? Hvad søren er nu det for noget? Er det ikke noget for storbyfolk?, er der sikkert en og anden i Pindstrup og omegn, der tænker. Ifølge Sandra Sonne, der er projektleder for messen og projekt Pindstrup, er det helt naturligt, at messen ligger der, hvor den gør.
– Man skal tage udgangspunkt i det, man kender, siger hun. Jeg er opvokset i Pindstrup, og jeg vil gerne være med til at sætte fokus på den meget specielle natur, vi har omkring byen, og den specielle historie og kulturarv, der blandt mange andre ting omfatter den katolske kirke og de mange polakker, der kom hertil for mange år siden, tørveproduktionen og la Cours betydning for byen. Projekt Pindstrup har fokus på natur, kultur, turisme og personlig udvikling og vækst, og for mig handler det i høj grad om, at vi har meget at være stolte af. Lad os få øje på disse ting og lad os få stoltheden tilbage.

Bevægelighed
Under overskriften Bevægelse og bevægelighed i livet vil messen forsøge at vise, at der er noget om snakken med en sund sjæl i et sundt legeme, og at bevægelse både kan være en fysisk og psykisk oplevelse. Ud over at få øje på og blive stolt af det landsbysamfund, som man selv er en del af, vil messen byde på forskellige muligheder for at få øje på egne ressourcer og udfoldelsesmuligheder, og at der måske også er noget at være stolt af der.
Det handler vist kort og godt om, at stoppe op og få øje på det, vi ellers har for travlt til at sanse og måske for et øjeblik prøve at gøre noget andet end det, vi plejer at gøre. At vende blikket mod det nære og glædes over det. Det skulle ifølge Sandra Sonne, der udover at være projektleder også er uddannet dybdeterapeut, være vejen til større velvære og øget livskvalitet.

Skrevet af Martin Schults i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 24. august

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam