Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Baltzer: Løsningen hedder Skjold

BOFÆLLESSKABET - Tidligere borgmester Hans Chr. Baltzer (S) mener godt, at Bofællesskabet kan få hjemsted på Skjold samtidig med at sikrer den resterende del af boldbanen på Nimtoftevej forbliver et grønt område.


- Jeg har læst de indlæg, der har været i Lokalavisen, siden vi udsatte sagen på kommunalbestyrelsesmødet, og jeg synes ikke, der er kommet så meget nyt frem, siger Hans Chr. Baltzer, der var ham, som slog til lyd for på det seneste kommunalbestyrelsesmøde at vente en måned med den endelige beslutning om placeringen af det nybyggeri, der i fremtiden skal være Bofællesskabet hjemsted. Baltzer argumenterede for, at de fremmødte borgere til kommunalbestyrelsesmødet fra Skovbakken havde krav på at blive hørt, og det forslag accepterede hans politiske kolleger.
- For mig at se kan Bofællesskabet godt placeres på Skjold samtidig med, at vi via en lokalplan sikrer, at den øvrige del af området forbliver et grønt område til glæde for de mange brugere, som benytter den gamle fodboldbane i fritiden. Gør vi på den måde, vil det være et fornuftigt kompromis, hvor beboerne på Skovbakken og Nimtoftevej ikke skal være bange for, at salamimetoden kommer i anvendelse. Ingen skal være i tvivl om, at jeg synes, at Bofællesskabets beboere fortjener et nyt byggeri i Ryomgård og ikke en lappeløsning, siger den tidligere borgmester, der for længst har fejret sølvbryllup i kommunalpolitik.
Baltzer erkender samtidig, at der eksisterer en aftale med IF Midtdjurs om, at fodboldafdelingen skal have en ny fodboldbane, hvis det kommunale areal, Skjold, ikke længere kan bruges til fodboldtræning og træningskampe.
- Den aftale er vist lavet i Vejsgårds tid (Tidligere borgmester Peder Vejsgård Jensen, red.), og den skal vi selvfølgelig overholde, siger Hans Chr. Baltzer.
Den tidligere borgmester holder ferie for tiden, og han havde endnu set noget til en indbydelse til torsdagens borgermøde på Ryomgård Hotel, da Lokalavisen talte med ham i lørdags.
Baltzer regner dog med at deltage i panelet på torsdag.

Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 24. august

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam