Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sognepræsten fra Nimtofte gæstede Posthavecentret

Der var pænt besøg i Posthaven mandag aften den 16. august, hvor Ældre Sagen Grenaa startede efterårssæsonen med et foredrag af sognepræst Egon Kristiansen, Nimtofte.

Foredraget omhandlede tiden indtil han som 25-26-årig begyndte at læse teologi på universitetet. Forsamlingen fik en beretning om enopvækst i et fattigt husmandshjem i Thy, pladser ved landbruget, bl.a. 2 1/2 år på en stor gård i Vendsyssel, konge-ordonnans ved livgarden, 1 år i Mellemøsten, et 1/2 år på højskole, erhvervelse af egen gård, ophold på landbrugsskole, hvor han pludselig opdagede, at han kunne læse bøger, hvad han ikke havde gjort før, så dette var starten på, at han droppede landbruget for at tage de eksamener, der var nødvendige for at blive optaget på universitetet.
Foredraget var en fin skildring af levevilkårene for folk på landet i tidligere tider, og blev levendegjort ved Egon Kristiansens personlige oplevelser. Der var desuden skildring af forældre og bedsteforældres tilværelse under vækkelsestiden, hvor visse personer var meget ivrige efter at omvende folk fra grundtvigianisme til Indre Mission.
En interessant aften for de fremmødte, hvoraf mange kunne nikke genkendende til de forskellige beretninger, og andre, som måske var opvokset i byen, fik et indblik i en for dem ukendt verden.

Til slut oplyste formanden, Bitten Tylvad, at foreningens næste arrangement er en bustur til Mariager 9. september, hvortil der er tilmelding fra den 30. august.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam