Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kino byder i denne uge blandt andet på:

Danmarkspremiere på nyt dansk kærligheds-drama
Fredag den 27. august er der Danmarkspremiere på den nye danske film »Brødre«, og det foregår blandt andet i Grenaa Kino.


Efter mega-succes’en med »Elsker Dig For Evigt« er instruktøren Susanne Bier tilbage med et nyt stærkt og gribende kærlighedsdrama. Michael (Ulrich Thomsen) har styr på sit liv. Han har en velfungerende karriere i militæret, en smuk hustru (Connie Nielsen) og to døtre.
Hans lillebror Jannik (Nikolaj Lie Kaas) lever derimod et driverliv på kant med loven. Da Michael sendes på FN-mission i Afghanistan ændres balancen mellem de to brødre for altid. Michael meldes savnet og formodes omkommet, og hans hustru Sarah søger trøst hos Jannik, der uventet tager ansvar - for sig selv og for familien. Men snart står det klart, at deres følelser har udviklet sig til andet og mere end gensidig sympati. Da Michael så pludselig vender hjem fra et traumatisk fangenskab i de afghanske bjerge, er alting forandret...! Den danske Hollywood-skuespillerinde, Connie Nielsen, der blandt andet har haft hovedroller i storfilm som »Mission til Mars« og »Gladiator«, kan her opleves for første gang i en dansk spillefilm. Filmen er i øvrigt en Biografklub Danmark-film, og som sådan den første i rækken af i alt syv spillefilm - et spændende repertoire med både danske og udenlandske film. Som medlem af Biografklub Danmark kan man få store oplevelser i biografen til halv pris. Man kan hente en folder om klubben i Kino, men også hente information på hjemmeside-adressen www.biografklubdanmark.dk
En anden dansk skuespiller, der er nået frem til de store Hollywood-produktioner, er Mads Mikkelsen, og ham kan man så - lidt modsatrettet i forhold til Connie Nielsen - opleve som den dystre ridder Tristan i »Kong Arthur«. Torsdag den 26. august er imidlertid sidste chance for at se denne film i Grenaa Kino. Ligeså er det ved at være sidste udkald, hvis man vil se eller gense den tredje Harry Potter-film »Harry Potter og Fangen Fra Azkaban«. Den køres for sidste gang lørdag og søndag eftermiddag i den kommende weekend, og søndag den 29. august er således sidste chance.
Årets helt store high-tech, futuristiske thriller »I, Robot«, hvor der bestemt ikke er sparet på special effects’ene, kan også ses i Kino i denne uge. Filmen havde Danmarkspremiere i blandt andet Kino i fredags. Will Smith kommer på sporet af en robot-sammensværgelse et pænt stykke ude i fremtiden. Robotterne er programmeret til at være lydige hjælpere for menneskeheden, men ét eller andet går helt galt...!
Endelig kan man også opleve verdens suverænt mest dovne kat, Garfield, i Grenaa Kino i den kommende uge. »I »Garfield The Movie« må den computer-animerede tegneseriekat - filmen er med dansk tale - meget modvilligt forlade lænestolen. Tommy Kenter lægger stemme til Garfield.

Kanon-sommer i Grenaa Kino
Grenaa Kino kan i øvrigt melde om en kanon-sommer, hvilket jo nok i høj grad hænger sammen med, at sommer-vejret generelt ikke just har været særligt godt. Medmindre man er biograf-direktør!!
– For perioden 1. maj til 1. august 2004 ligger vi 30% højere på billet-salget i forhold til samme periode sidste år, siger Gert Skov, der sammen med hustruen Nia Skov ejer og driver Grenaa Kino.
Men Gert Skov mener ikke, at den markante fremgang kan tilskrives det dårlige vejr alene.
– Det betyder også meget hvilke film, du har at byde på. Førhen er vi blevet syltet lidt af filmdistributørerne om sommeren, forstået på den måde, at de har holdt film tilbage, fordi sommeren typisk er lavsæson for landets biografer. Det har ændret sig på den måde, at der nu også kommer gode film med appel i ud om sommeren. Tag Harry Potter 3 som et godt eksempel. Men alle sommerens film har kørt godt, og det selv på tidspunkter, hvor man nok havde forventet, at folk blev hjemme for at grille de dage, hvor vejret var til det. Tag Garfield-premieren den 6. august som et eksempel. En højsommer-dag med fantastisk aften-vejr. Vi solgte 131 billetter til 18.30-forestillingen. Det er vi faktisk lidt imponerede over, siger Gert Skov.
Endelig kan man nævne den faktor, at de landsdækkende TV-kanaler er i genudsendelses-hjørnet om sommeren, og det får givet også mange til at vælge en aften i biografsalene, fremfor det at se »Roomservice« for anden eller tredje gang.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam