Århus Amt har problemer med at leve op til sin egen målsætning om hurtig hjælp, når ulykken er ude. Og allerværst ser det ud i Grenaa, fremgår det af en stor artikel i JP Århus.
Risikoen for at skulle vente i over 15 minutter på en ambulance i Århus Amts yderområder er for stor, erkender flere medlemmer af amtets sundhedsudvalg således i JP-artiklen. Det er samtidig noget, man gerne vil rette op på, omend det modsatte - en endnu ringere udrykningstid end for nærværende - faktisk er en mere sandsynlig udgang på problematikken, eftersom amtet p. t. har et efterslæb på beredskabsområdet fra 2003 på 25 millioner kroner. I øjeblikket diskuterer man i amtet, hvordan man skal nedbringe denne gæld. Penge til forbedringer er der således ikke - medmindre de tages fra nogle andre områder.
Formanden for sundhedsudvalget, socialdemokraten Carl Johan Rasmussen, udtaler til JP Århus, at man meget gerne vil lave forbedringer på området, men at man faktisk lige nu har et forslag på bordet - omkring nedbringelse af gælden på beredskabsområdet - der trækker den stik modsatte vej. Det vil sige slække på kravet til udrykningstiden.
– Der er ikke truffet nogen endelig beslutning. Det sker i løbet af efteråret, men på nuværende tidspunkt ser det ud til, at der ikke er penge til forbedringer. I så fald skal de tages fra andre områder, men her har man også svært ved at få pengene til at slå til, udtaler Carl Johan Rasmussen til JP Århus.
Dødsulykken i Ålsø-krydset har startet debatten
Diskussionen om udrykningstiden i amtets yderområder er blevet såre aktuel, efter at tre unge mænd fra Brønderslev lørdag den 31. juli blev dræbt i en trafikulykke i Ålsø-krydset tæt ved Grenaa. Her var Falck 13 minutter om at nå frem med den første ambulance, hvilket har vakt kritik blandt lokale borgere i området. Nogle af dem stod og kiggede magtesløse til, mens den ene af de unge mænd udåndede. En anden var sandsynligvis dræbt på stedet, mens den tredje døde i ambulancen på vej til Århus. Spørgsmålet er, om én eller flere af de tre havde være i live i dag, hvis ulykken var sket på Ringgaden i Århus. Til det spørgsmål svarer regionsdirektør hos Falck, Gunnar Thykjær:
– Om der var reddet menneskeliv, kan jeg ikke vurdere, men ambulancerne var helt klart kommet før. Sådan er det, og det er vilkårene. Hvis man vælger at bo længere ude, er der længere til postkassen og politiet, og det tager længere tid, før ambulancen kommer frem. Og det er også mit indtryk, at folk accepterer det, siger han til JP Århus.
Carl Johan Rasmussen anerkender, at borgerne i Grenaa og omegn var/er oprørte over ulykken.
– Jeg kan godt forstå de kraftige følelsesmæssige udbrud, som de involverede er kommet med. Hele tiden er problemet, at skal vi have en bedre service, så er der også nogen, der skal betale for det, og som udgangspunkt er der ikke penge til at forbedre beredskabet. I så fald skal de tages fra borgernes lommer eller via besparelser andre steder som for eksempel mindre personale på sygehusene eller færre penge til handicappede børn, udtaler udvalgsformanden.
Omstændighederne var uheldige siger udvalgsformanden
Han påpeger endvidere, at uheldige omstændigheder var med til at forsinke Falcks responstid ved Ålsø-ulykken. På ulykkestidspunktet havde Falck nemlig ikke nogen ambulance i Grenaa, fordi man blandt andet var på vej til Randers med et meget sygt barn. Til gengæld blev der for en sikkerheds skyld omdirigeret en ambulance fra Rønde til Tirstrup, og det var denne ambulance, der nåede først frem til ulykkesstedet.
– Falcks biler er stort set i brug hele tiden, og omstændighederne her var uheldige. Under andre omstændigheder var ambulancen kommet hurtigere, men generelt er det mit indtryk, at Falck lever op til sine aftaler, siger Carl Johan Rasmussen til JP Århus.
Og det har han faktisk ret i.
– Vi har i Falck i alle situationer et ønske om at være fremme så hurtigt som muligt - det er helt klart - men man kan ikke have en ambulance holdende på hvert gadehjørne. Derfor vil der opstå situationer, hvor nogle patienter kommer til at vente længere. I vores aftale med amtet står der, at vi for hele amtet i gennemsnit skal være fremme inden 8,3 minutter, og vores gennemsnitlige responstid er 7,3 minutter - altså et minut mindre. I Grenaa-området skal vi være fremme på 9,5 minutter, og også her er vi et minut hurtigere end det aftalte, idet vores gennemsnitlige responstid her er på 8,3 minutter, udtaler Gunnar Thykjær.
Skarp kritik fra amtsrådsmedlem
Ålsø-ulykken har ikke desto mindre affødt skarp kritik fra blandt andre det lokale amtsrådsmedlem Bent Mikkelsen (S), der har kritiseret, at 13 minutter er alt for meget, når Falck har lovet amtet en responstid på max. 9,5 minutter. Og har på det grundlag bedt amtsborgmester Johannes Flensted Jensen om at sørge for at få undersøgt Falcks beredskab i området. Blandt andet også fordi, at tal i år viser, at responstiden for 3,2% af ulykkerne i Grenaa-området tog mere end 20 minutter.
Kritikken rammer dog ikke helt i plet, eftersom amtets aftale med Falck er fastsat således, at der omkring de 9,5 minutter er tale om et årligt gennemsnitstal for de flere hundrede udrykninger, som Falck har på et år i området. Det indebærer, at der - helt i tråd med aftalen - kan være udrykninger, hvor responstiden vil være over de 9,5 minutter. Omkring de 3,2% af udrykninger, hvor det tog mere end 20 minutter for ambulancen at nå frem, er der ifølge JP Århus det at sige, at Århus Amt ganske vist har opstillet egne mål, om at 98% af alle akutte udrykninger skal være fremme indenfor 20 minutter - så kun 2% må tage mere end 20 minutter - men der er alene tale om amtets egen målsætning, og ikke et krav, som Falck på nogen måde er forpligtet til at opfylde.
– Alle har det rigtigt dårligt, hvis der går lang tid inden vi er fremme. Det gælder redderne og det gælder medarbejderne på vagtcentralen, men vi må sige, at vi i forhold til de krav, der er stillet til Falck, leverer vi det vi skal, siger Gunnar Thykjær til JP Århus.
Er kravene til Falck store nok?
Det er så spørgsmålet, om disse krav er store nok. Er der tilstrækkelig med tryghed og sikkerhed i kravene for alle amtets borgere - også dem, der bor her i Grenaa-området og på resten af Djursland? spørger avisen, og anfører derpå, at neddroslingen af Grenaa Sygehus har betydet, at hver ambulancekørsel som en følge heraf nu tager væsentligt mere tid, fordi patienterne nu skal køres til sygehusbehandling i Randers og Århus. Derfor har Falck måttet indsætte ekstra ressourcer for at kunne overholde responstiderne - beredskabet på Djursland er blevet udvidet med en 12-16 reddere - og det betyder ifølge Gunnar Thykjær, at beredskabet i Grenaa i dag er lige så godt, som dengang der var noget, der hed Grenaa Centralsygehus.
– Man kan forvente et godt og solidt beredskab i Grenaa-området. Borgerne er lige så godt stillet som før, siger han til JP Århus.
Spørgsmålet, der står tilbage, er uomtvisteligt, om »lige så godt« er »godt nok«, når tre mennesker omkommer. Det korte af det lange er, at selv om amtsskatte-udskrivningen er nogenlunde ens for alle borgere i amtet, så er der forskel på kvaliteten af redningsberedskabet - afhængigt hvor man bor. Bor man i et yderområde er man populært sagt »lidt på skideren«, konkluderer artiklen.
Tal fra første kvartal af 2004 viser, at ved 12% af kørslerne i Grenaa måtte patienterne vente mere end 15 minutter på ambulancen - i Århus var det kun 2% af patienterne, der måtte vente mere end 15 minutter! Og det til trods for, at der i Århus-området blev kørt hele 2.623 kørsler mod kun 437 i Grenaa. I gennemsnit på alle kørsler gik der sidste år 6,7 min. inden ambulancen var fremme i Århus. Det samme tal for Grenaa er 8,3 minutter...!
Kilde: Grenaa Bladet
Rex
05/05 2023
