Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Michael & Michael dømmer 2. division

HÅNDBOLD - To lokale dommere, der har trådt deres håndboldsko i Ryomgård, får i den kommende håndboldsæson nok at se til, når de søndag efter søndag skal drøne Jylland og Fyn rundt for at dømme divisionshåndbold.



Michael Mikkelsen (tv) og Michael "Gorba" Jakobsen er lige nu rangeret, som Djurslands bedste håndbolddommerpar med licens til at dømme 2. division.
Michael Mikkelsen, 35, Ryomgård og Michael Jakobsen, 33, Tøstrup - sidstnævnte også kendt som "Gorba" blandt venner - startede som par for næsten tre år siden efter i nogle år at have trukket veksler på andre partnere.
- Vi blev sat sammen for at teste samarbejdets bæreevne, og det viste sig, at vi kunne noget sammen. Derfor gav vi hinanden håndslag på at tage dommergerningen seriøst og bruge den nødvendige tid på det arbejde. Vi ville gå efter at rykke op i rækkerne, fortæller Michael Mikkelsen, der har dømt siden 1988. Makkeren, der er tidligere fodbolddommer, har fløjtet håndbold i 7 sæsoner.

Nåleøjet
Det er ikke nogen nem sag at komme op i rækkerne som håndbolddommer. Ligesom det er tilfældet i andre sportsgrene bliver talentfulde dommere fulgt meget tæt og skal deltage i nogle indstillingsforløb, hvor konkurrencen er hård, og fejltagelser i større omfang diskvalificerende for den videre dommerkarriere. Danske håndbolddommere har både nationalt og internationalt et godt ry, og det tilskriver Mikkelsen og Jakobsen ikke mindst de udviklingsforløb, som alle topdommere jævnligt deltager i.

Fortsat oprykningsmuligheder
- Vi har deltaget i et indstillingsforløb sammen med andre dommerkolleger, og her klarede vi os så godt, at vi nu kan dømme i 2. division hos både damer og mænd, siger Michael Jakobsen. Dansk Håndbold Forbund har op til denne sæson ændret på turneringsstrukturen, så antallet af hold i den absolutte top er blevet minimeret ved inførelsen af landsdækkende divisioner..
I teorien kan de 2 gange Michael med en god indsats i vinter og ved de tilsvarende udviklingsforløb i løbet af sæsonen rykke en række op igen næste år. Udvikling og uddannelse skal gå hånd i hånd, og som topdommer er man aldrig færdiguddannet. Michael og Michael ved så udmærket, at det forholder sig sådan. Den, der tror sig færdiguddannet, er kun færdig.

Lede og fordele>/b>
- Vores opgave er at lede og fordele spillet. Vi bøjer ikke reglerne, men har heller ikke noget ønske om at fløjte en kamp ihjel. Håndbold er en brutal sport, og det er en udfordring for dommerstanden generelt at bekæmpe de voldstendenser, som vi har set i spillet internationalt de senere par år, siger Michael Mikkelsen, der sammen med makkeren skal kunne gennemføre en løbetest tilfredsstillende, inden fløjten lyder til den første divisionskamp i denne sæson. Der er tale om den kendte yoyo-test, som Jens Bangsbo, fysisk træner for det danske fodboldlandshold har været med til at udvikle. I folkemunde hedder den bip-testen.
Dommerparret nøjes til gengæld ikke med at bippe, når de fløjter i kampene. Her skal fløjten kunne høres - også den bagerste tilskuerrække. Som den gjorde det i søndags i Randers Hallen, hvor parret dømte træningskampen mellem Larvik med veteranen Lene Rantala i målet og Randers HK foran 600 tilskuere.

Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 17. august

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam