Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nimtofte som turistmekka

NIMTOFTE – Tre gode attraktioner side om side kan for alvor sætte Nimtofte og Djursland på turisternes landkort, når den nye golf- og countryclub efter planerne åbner i 2007.



Beliggende midt i Djurslands smukke natur, tæt ved hav og strand og med de to eksisterende attraktioner Djurs Sommerland og Djurs Golf Pay & Play som nærmeste naboer vil den planlagte Golf & Country Club med tilhørende swimmingpool, tennisbaner, restauranter m.m. kunne tilbyde det, som nutidens turister efterspørger mest: Aktiv ferie med tilbud til hele familien i naturskønne omgivelser – eller det, der på nudansk er kommet til at hedde Wellness.
Når det regner på præsten, drypper det som regel også lidt på degnen, og resten af Djursland vil formodentlig kunne se frem til et stort antal overnattende gæster, hvoraf de fleste ikke er bange for at svinge med kreditkortet. Ifølge Poul Anker Lübker, der er ophavsmand til det nye golfcenter, er det forholdsvis pengestærke folk, centret appellerer til.
– Hvis vi sammenligner med Spanien, hvor jeg har arbejdet med lignende projekter, så viser statistikken, at golferne kun udgør 4 pct. af det samlede antal turister, men de står til gengæld for 25 pct. af de samlede turistindtægter, fortæller Poul Anker Lübker.

Golf og familie
Man skulle umiddelbart tro, at der ikke er basis for to golfanlæg i samme område. Men Djurs Golf & Country Club har allerede i planlægningsfasen indgået en samarbejdsaftale med Djurs Golf Pay & Play, der åbnede for kort tid siden. Hvor de planlagte baner ved Djurs Golf & Country Club kræver en vis standard af spillerne, da spillet bl.a. kommer til at foregå mellem feriehusene og på links baner, der anlægges i forhold til eksisterende søer, skove og beplantninger, kan mere urutinerede spillere få lov til at øve sig og forfine slagene hos Pay and Play-centret uden at være til fare for omgivelserne.
Poul Anker Lübker ser det som en klar fordel, at golfklubben kommer til at ligge med Djurs Sommerland og Djurs Golf Pay & Play som nærmeste naboer.
– Det er sjældent at hele familien er entusiastiske golfspillere. Vi kan i højere grad tiltrække hele familien, fordi vi har mange gode tilbud både i og i umiddelbar nærhed af golfklubben. Børnene kan f.eks. hygge sig i Djurs Sommerland, mens forældrene spiller golf, ligesom placeringen er det perfekte udgangspunkt for ture ud i det øvrige Djursland.

Skrevet af Marianne Svit i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 17. august

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam