Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ældrerådet indkalder til stormøde i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa!

Ældrerådet i Grenaa Kommune har med stigende bekymring set på, at manglende aftaler mellem socialforvaltninger, praktiserende læger, plejehjemmene og Randers Centralsygehus har medført gener for ældre og svage medborgere i forbindelse med indlæggelse, men oftest i forbindelse med udskrivninger efter et hospitalsophold.


Derfor indbyder Ældrerådet til møde i Kulturhuset Pavillonen torsdag den 26. august kl. 19.00. Her har direktør, cheflæge og chefsygeplejerske fra Randers Centralsygehus givet tilsagn om at møde op.
Endvidere vil læge Thyge Ingerslev, som repræsentant for de praktiserende læger, være til stede, og ligeså repræsentanter for Grenaa Kommune ved afdelingschef Tove Nielsen og områdeleder Dorthe Milthers. Formanden for Ældrerådet, Svend Erik Christiansen, vil være ordstyrer.
Ældrerådet har efterlyst nye aftalekontrakter mellem amter og kommunerne omkring byrdefordelingen vedrørende genoptræning efter sygdom, men også samarbejdsaftaler mellem kommunernes socialforvaltninger, plejehjem, hjemmeplejen og hjemmehjælpen og Randers/Grenaa Sygehuse.
Formanden for Ældrerådet i Grenaa Kommune, Svend Erik Christiansen, fortæller, at der stadig ikke foreligger nye aftaler efter at Grenaa Sygehus blev reduceret, og ledelsen lagt på Randers Centralsygehus. Kommuneaftalen med amtet er flere gange blevet forlænget, og sygehuset i optræder stadig formelt som et HELT sygehus. Samarbejdsaftalen med Randers Centralsygehus er ikke skrevet, men erstattet af en erklæring om, at de aftaler, der ligger mellem Kronjyllands kommuner og Randers Centralsygehus, også gælder for Djursland indtil videre.
Der er indsamlet mange eksempler på uheldige omstændigheder i forbindelse med udskrivning af ældre patienter, hvor lokale socialforvaltninger ikke har været klar med hjemmehjælp, hjemmepleje eller aflastningsplads eller genoptræningsplads over for den udskrevne ældre medborger. Derfor mener Svend Erik Christiansen og Ældrerådet i øvrigt, at der bør skubbes på for at få aftaler på plads, der sikrer en god behandling lokalt.
Der har været ført forhandlinger om samarbejde mellem sygehusene og de offentlige forvaltninger, og der vil på stormødet måske blive løftet et slør af, hvilke aftaler man ønsker at indgå. Det vil også være interessant at få at vide, hvordan Randers Centralsygehus vil bruge Grenaa Sygehus fremover.
– Hvor der tales om pladsmangel i Århus og Randers, er der jo god plads til flere aktiviteter på Grenaa Sygehus, siger formanden for Ældrerådet, der håber på stort fremmøde i Kulturhuset Pavillonen torsdag aften i næste uge.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam