Livestream forelæsning fra Aarhus Universitet om Vores Nydelsesfulde Hjerne tirsdag d. 19/2 kl. 19-21
På Djursland kan foredraget ses i Grenaa, Ryomgård og Ugelbølle. Hør om hvordan forskningen i nydelse og begær ved hjælp af hjerneskanninger og computermodellering kan være en nøgle til at forstå hvordan vores hjerne er indrettet og hvordan vores livskvalitet kan forbedres. Forelæsningen er gratis og foregår på dansk ved professor i neuroscience Morten L Kringelbach, Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og The Queen´s College, University of Oxford.
Morten Kringelbach.
|
Hjerneforsker Morten Kringelbach er verdens førende ekspert i nydelse og hvordan sanselig og social nydelse i høj grad er med til at definere vores liv, men også hvordan manglen på nydelse, anhedoni, har stor betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelser.
På tværs af alle kulturer er det f.eks. klart at musik giver velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har givet ny indsigt i hvordan det i musik og andre kunstformer er forventningsglæden som kan føre til nydelse. Og hvordan mere generelt vores forventninger og forudsigelser er væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.
Du vil høre om hvordan resultater fra computermodellering og hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, afdækker hvilken betydning mange nydelser som f.eks. mad, sex, rusmidler og musik har for vores livskvalitet.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation:
https://ofn.au.dk/sted/287
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Disse steder på Djursland kan livestream-forelæsningen overværes:
Ryomgård Bogcafé
Ndr. Ringvej 7B
8550 Ryomgård
og
Grenaa Gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
8500 Grenaa
Tlf: 87584050
Fax: 87584060
og
Ugelbølle Forsamlingshus
Overgårdsvej 4
Ugelbølle pr.
8410 Rønde
Tlf: 86372084
Kilde: Aarhus Universitet.
Bjarke.