Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Atter en milepæl er nået i Åstrup/Hammelev Fodbold

En forrygende halvsæson er netop slut i Åstrup/Hammelev Fodbolds ungdomsafdeling, og klubben har for første gang kvalificeret sig til at spille i Mesterrækken i 3 rækker - nemlig lilleput, drenge og junior.



Her ud over har klubbens juniorer kvalificeret sig til semifinalen i pokalturneringen, hvor de den 11. august skal møde Haderslev på hjemmebane.
Det høje niveau som klubben har opnået i ungdomsrækkerne, har tiltrukket en række af de største talenter på Djursland, som dermed vælger Åstrup/Hammelev Fodbold i stedet for at drage til Århus eller Randers - med lange køreture og stort tidsforbrug til følge.
Et godt eksempel herpå er talentet Mads Qvist, der i denne sæson er kommet til klubben fra Midtdjurs IF, hvor han har spillet siden han var 7 år gammel.
Mads er født og opvokset i Pindstrup som søn af Jan Qvist, der selv har tilhørt mængden af de mange talenter, der udspringer af det store arbejde, der udføres i klubberne på Djursland.
Mads Qvist har tidligere deltaget i AGF’s talentskole, og var blandt andet derfor et naturligt valg, da klubberne i JBU’s region 3 skulle indstille spillere til talentsamling i årgang 1990.
Ud over Mads Qvist indstillede Åstrup/Hammelev Fodbold også Michael Rahbæk, som vogter målet på klubbens bedste drengehold i Mesterrækken.
Da der fra start var tilmeldt ca. 100 spillere, blev de 2 første samlinger i region 3 opdelt i henholdsvis en nord- og en sydgruppe.
Under samtlige samlinger var Mads Qvist blandt de bedste, og derfor et naturligt valg, da det endelige regionshold på 16 spillere skulle udtages.
Det er ikke uden stolthed, at Åstrup/Hammelev Fodbold kan konstatere, at klubben er den eneste klub, uden divisionsstatus, der er repræsenteret på regionsholdet.
Et bevis på, at talentarbejdet i klubben bærer frugt og har stor bevågenhed i fodboldkredse.
Ud over, at Mads Qvist er udtaget til regionsholdet, har Drenge-Mesterrækkeholdet 5 spillere med på AGF’s talentskole.
Åstrup/Hammelev Fodbold glæder sig til at arbejde videre med talentmassen, der uden tvivl vil fostre flere spillere til udvalgte hold.
Mads Qvist fra Åstrup/Hammelev Fodbold er udtaget til JBU’s regionshold. Mads Qvist er født og opvokset i Pindstrup her på Djursland.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam