Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hjertestafet i Grenaa lørdag d. 16. august

Som det har været tradition gennem snart mange år arrangeres der igen i år Hjertestafet med start og mål ved Grenaa Idrætscenter. Det sker lørdag den 16. august kl. 14.00. Der løbes 3 x 5 km i dame-, herre- og mix-klasser.

Man kan melde sig til indtil en halv time før start. Hvis man ikke selv har et hold, kan man også tilmelde sig som enkeltperson. Dette kræver dog, at man tilmelder sig senest fire dage før og møder op senest en halv time før start. Grenaa Motionsløbeklub vil så sørge for, at man kommer på et hold. Der vil være en præmie til det hurtigste hold i hver klasse. Der vil ligeledes blive trukket lod blandt alle løbsdeltagerne om flotte præmier skænket af de handlende i byen. Skulle dette lyde, som noget man gerne vil prøve, er det bare at finde et par makkere og så tilmelde sig så hurtigt som muligt. Man behøver nemlig ikke være eliteløber for at deltage.
– De, som ikke løber, kan jo passende komme og heppe på de forhåbentligt mange deltagere. Det er nemlig en løbsform, hvor der vil være rig lejlighed for tilskuere til at få varmet hænderne, siger Mogens Hulvej Nielsen fra Grenaa Motionsløbeklub.
– Vi håber, at rigtig mange vil møde op og være med i denne meget publikumsvenlige form for løb, slutter han.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam