FJELLERUP – 1. juli var det 40 år siden, Poul Kjelgaard blev ansat som skytte ved Mejlgaard Gods. I den anledning har han modtaget Den Kongelige Belønningsmedalje med Krone.
Overjæger Poul Kjelgaard med Den Kongelige Belønningsmedalje med Krone.
|
Poul Kjelgaard stammer fra en gård i Øster Hjermitslev og blev allerede som toårig stoppet i storebroderens rygsæk for at komme med på jagt. Det blev starten på en livslang interesse for jagt og vildt, og efter 40 års tjeneste som skytte og i de senere år også overjæger ved Mejlgaard slot modtog Poul Kjelgaard for nylig Den Kongelige Belønningsmedalje med Krone. Selv tager skytten det nu ganske roligt og afslappet, og siger spøgende:
- Arbejdet? Nej, jeg har ikke arbejdet her i 40 år. Jeg har været ansat, og det er noget helt andet.
Tiderne ændrer sig
Der er sket mangt og meget på de danske godser og herregårde gennem de sidste 40-50 år, og det er efter Poul Kjelgaards mening ikke nødvendigvis til det bedre.
– Da vi kom hertil, var vi omkring 80 mennesker til den årlige høstfest. I dag kan vi knapt nok samle 20, hvis alle skal have tilknytning til godset.
Men det er ikke alt, der er blevet ringere. Da Poul Kjelgaard blev ansat på godset i 1964 måtte han cykle rundt i skoven, når han skulle se til vildtet og efterse de mange kilometer vildthegn. Efter et par år overtog han dog en af hofjægermester Niels Juhls biler, hvilket gav anledning til et par misforståelser.
- Der var mange, der hilste og tog hatten af, når jeg kom kørende i den bil. Når de så opdagede at det bare var mig, kom hatten på igen i en vældig fart.
Pipfugle og kronvildt
Gennem sit lange virke som skytte og vildtplejer har Poul Kjelgaard beskæftiget sig med alle typer af vildt, bl.a. dambrug og fasan- og ællingeopdræt, og i sin tid som feltassistent ved Vildtbiologisk Station på Kalø var han i en længere periode udstationeret på en ø syv kilometer ude i Vadehavet for at ringmærke gæs.
Poul Kjelgaard lægger dog ikke skjul på, at det primært er kron- og råvildtet, der har hans interesse, og at fasaner og andet fuglevildt – eller pipfugle, som han kalder det – ikke rigtig er noget for ham. Men hvis der skal være kronvildt i skoven, skal der også være vandhuller, og det har ikke altid været let at påvirke godsejeren i den retning. En af skyttens mange anekdoter beskriver en af disse situationer.
– Engang gravede jeg et lille vandhul ud mellem nogle træer. Niels Juhl så det og sagde til skovfogeden: Har De set det pishul, som skytten er ved at grave? Det får han ikke noget ud af.
Vildtet fandt dog frem til hullet og forudsigelsen blev gjort til skamme, men siden har vandhullet aldrig heddet andet end Skyttens Pishul.
Skrevet af Marianne Svit i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 3. august
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex
05/05 2023
